Jeg bankede på døren og jeg kunne straks høre du gik mod den. Du havde en lille lejlighed. Du åbnede døren og så helt overrasket ud.
"Vi skal snakke." Sagde jeg bestemt, selvom jeg rystede i hele kroppen.
"Okay.." Mumlede du og lod mig komme ind.
"Jeg har ventet i en måned nu... jeg er kommet efter mine ting. " Vrissede jeg og gik rundt i lejligheden.
Hendes ting var selvfølgelig begyndt at komme frem allerede.
"Virkelig... hun efterlader duftpis fra IKEA? Du må virkelig elske hende her. " Sagde jeg og fandt min parfume. Den var halvt tom.
"Hør nu..."
"Har hun brugt af mine ting? " Jeg vendte mig mod ham og han så allerede bange ud.
"Har du seriøst ladet hende bruge af mine ting?" Spurgte jeg.
"Jeg troede ikke du ville komme og hente dem. " Mumlede han og kiggede ned i jorden. Jeg tog en dybindånding.
"Jeg troede heller ikke du var færdig med at låne din pik ud, men sådan er vi jo så forskellige. " Jeg lagde den ned i stofposen.
"Hvad fanden snakker du om? " Sagde han højt.
"Jeg ved du bollede rundt... jeg tror simpelthen ikke på at dine venner ville skrive sådanne beskeder til dig, selvom jeg må indrømme, det var smart tænkt at bruge hendes navn til at dække over det. "
"Har du gået igennem min telefon?" Spurgte du vredt.
"Næ... det har jeg ikke. Det har jeg ikke brug for. Jeg er ikke vanvittig. Men jeg ved du ønsker jeg er. " Snerrede jeg og gik videre igennem lejligheden. Jeg fandt nogle trøjer og undertøj.
"Skal jeg brænde mit undertøj, når kommer jeg hjem?" Spurgte jeg.
"Nej..." Mumlede du og kiggede væk.
"Godt. Den parfume er en formue værd. " Sagde jeg stille.
"Jeg ved godt du ikke er vanvittig... jeg fandt bare en anden. Som var mere mig." Sagde du.
"Måske jeg ville kunne tilgive dig, hvis du havde gjort det forbi først, istedet for bare at ignorerer mig i flere uger. Men det valgte du ikke. " Jeg kunne min nervøsitet blev erstattet af vrede og sorg.
"Jeg er vred på dig, mere vred du kan forestille dig. Jeg hader dig. Du er sådan en fucking idiot. Jeg håber hun sårer dig, så meget."