Jeg vågnede op med et sæt badet i sved bange for at det skulle ske i dag, at hun skulle komme hen og konfrontere mig med det i dag.
Jeg har været bange for at hun ville komme hen og snakke med mig i over en uge nu men hun har ikke sagt noget til mig eller vist nogle adfærd på nogen måde hun var bare den samme Simone som hun altid havde været, den samme smukke engel sent fra himlen med sit gyldne hår som føles ligesom silke når man rørte ved det.
Dette lille englebarn som ikke ville gøre en flue fortræd.
Det værste hun nogen sinde har gjort var nok den gang hvor hun var ude med mig på æblerov men efter det gik hun også over til ejeren og sagde undskyld tusinde gange og kom med en kurv hun havde købt som undskyldnings gave.
Men efter det jeg havde gjort ville hun nok forvandle sig til en djævle i stedet for en engel. men måske var det i dag, måske var det i dag hun kom over til mig og ville snakke eller måske ville det være imorgen det kunne ingen sige, men det kunne også være hun havde glemt det, ja det kunne være hun har nok glemt det og vi skal aldrig snakke om det aldrig nogen sinde.
Men på et eller andet tidspunkt måtte hun jo finde ud af det, alle snakker jo om det alle på hele skolen. Måske var det bedst det var mig der gik over til hinde og sagde undskyld ja det gør jeg så vil hin nok se at jeg mener det og ikke vil gøre noget så dumt igen og så kunne vi være venner igen, ja det er da lige det jeg gør, i dag siger jeg det til hende og så er alt godt igen.
Men hvad nu vis hun ikke viste at det var mig der havde gjort det så vil hun blive sur når hun finder ud af det var mig.
Nej ok jeg siger det til hinde i dag og så ser vi hvad der sker, men bare hun ikke bliver sur på mig. Nej nu tager jeg i skole og snakker med hinde.
DING DONG
”hej Simone”
”hey David Simone er ved døren”