Duften af mentol siver igennem luften, og sætter sig fast i min næse. Jeg kigger langsomt op, og ser indehaveren af mentolbolsjet sidde på sædet lige op ad mig. Jeg noterer mig hans lasede cowboybukser og skovmandsskjorte. Jeg kigger væk før han når at få øjenkontakt. Jeg retter mit blik ned på det grå gulvtæppe, der har fået erhvervet sig rigeligt af kaffepletter igennem tidens løb. Jeg troede her skulle være sterilt. Men her er selv lokalerne lige så beskidte og klamme, som de personer der klarer at komme op ad de tretten trappetrin. Ja, tretten. Jeg havde nøje talt dem. Min ven Allan havde påstået der var ti, han kan tro nej. Tretten, se det er tallet.

En ældre dame klædt i en hæslig lilla kjole med snot hængende ud af næsen, går ud af lægens kontor. Den mandlige læge tårner op bag hende. Jeg synes jeg aner en vis forfærdelse på hans ansigt. Måske det bare er ønsketænkning. Jeg har mange gange forstilt mig hvad en læge tænker, når han hver dag står foran alle disse klynkende personer med deres påståede kramper og smerter. I min familie gik vi aldrig til læge, min far sagde de kun prøvede at få fattige mennesker til at købe piller i massevis. Jeg skal ingen piller have, for jeg er ikke syg. Jeg er her kun fordi damen fra jobcenteret ville have det.

”Annika Kvist” jeg kigger op og ser en sygeplejerske kigge afventende.

”Jeg er ikke syg.”

”Nå, så er det da vist min tur i stedet for.” Siger manden med mentol ånden med en stor rungende latter, jeg er næsten bange for han skal falde ned af bænken, sådan hans krop bevæger sig frem og tilbage.

”Er du sikker?” Jeg aner en lille irritation i sygeplejerskens stemme.

”Ja, gu er jeg sikker.” Jeg løfter min ranglede krop op af stolen, går tværs igennem lokalet hen til udgangen og skynder mig ned af de tretten trin.

Da jeg kommer ned på den travle gågade igen, er Allan der med det samme ”Skære i din hjerne. Det ville de have gjort. Godt du gik.” Jeg er glad for at Allan er enig med mig i min beslutning. Vi deler trods alt krop.

Allan og jeg går ned ad gaden i det varmeste vejr med den blideste vind imod vores kind.

Der er ingen der skal skille os ad.