Jeg var gået en uge over tid og smagen af mavesyre var nærmest konstant. Alligevel gik der endnu en uge før det gik op for mig, og verden ramlede sammen. Panikken bredte sig på et splitsekundt i hele min krop og medførte en uudholdelig fysisk smerte. Dog forholdt min krop sig fuldstændig roligt. Fysikken trodsede det psykiske kaos, overtog kontrollen og styrede hurtigt kroppen mod den nærmeste stol. Der sad den lidt, mens det indvendige kaos var ved at æde den op. Krop og sind blev efter en halv time forenet igen, panikken lagde sig, og jeg kom lidt efter lidt tilbage til mig selv igen.

Der var ingen tvivl, jeg var gravid. Nu, dagen efter, befandt jeg mig i venteværelset. Et sted jeg umiddelbart ikke associerede med noget godt. Lugten af medicin, den karakteristiske indretning, voksne mennesker med selvmedlidenheden malet i ansigtet. Det var jo sjældent man sad i venteværelset fordi man havde det virkelig godt. Der var altid en ubehagelig årsag.

I et kort sekundt overvejede jeg, hvad det nu var, der gik mig sådan på. Inden jeg nåede at tænke tanken til ende, havde baby fyldt mit hoved igen. Jeg behøvede ikke at gruble længere.

Jeg var gammel nok til at få barnet, uden at det på nogen ville virke underligt. På den anden side ville min situation måske forekomme lidt mærkværdig. Helt alene. I en to værelses på Amager. De ville sikkert gå ud fra at jeg var blevet insemineret. "Hun indså vel at tiden var ved at rende ud", "hun har da ikke virket desperat", "nu finder hun da aldrig en mand", "hvordan skal hun klare det helt alene". Jeg vidste hvad de ville tænke.

Jeg tog min mobil frem, og bladrede min telefonbog igennem. Jeg stoppede ved Klaus. Han havde taget med mig hjem, gjort sit arbejde og forladt etablissementet, som den slags aktiviteter nu foreskriver. Inden da, havde han pli nok, til at bede om mit nummer. Til stor overraskelse tikkede der en sms ind den efterfølgende lørdag, klokken to om natten vel at bemærke, om jeg var i byen. Det tror jeg vist ikke.

Jeg havde troet jeg kunne slippe ham så let.

Jeg blev kaldt ind og sat ned i en stol. Lægen kiggede på mig med sit læge-blik. "Line,vi har fået resultatet, det er negativt, du er ikke gravid". Til min store overraskelse, var skuffelse det eneste jeg mærkede.