Den følelse! Den forbandede følelse! Den ødelægger mit indre. Jeg ved jeg kan stole på dig. Så hvorfor er den der, hver gang du ikke er her? Mine tanker flyver rundt og det irritere mig. Du kunne aldrig finde på at såre mig og det ved jeg. Men alligevel så brænder mit indre op. Og jeg begynder at tvivle på mig selv, er jeg overhovedet god nok? Dejlig nok? Flot nok? Og det ender altid med et skænderi. Jeg kører altid i den samme rille og fortæller hvor stor en idiot du er. Og skal altid lige pointere, at du køre mig psykisk ned. At alle de år jeg er blevet mobbet og ikke har haft nogen ved min side, var bedre end det her. Jeg ødelægger os og jeg ved det.

Den følelse! Den forbandede følelse! Kun du kan skabe den følelse i mig, følelsen af afhængighed, frygt og usikkerhed. Den vokser for hver dag der går, hver gang jeg ser dit smil, dine intense blå øjne. Hver gang jeg kysser dine bløde læber, nusser dit bløde hår, stopper mit hjerte og slår1 en ekstra gang på samme tid. Men ét forkert ord og det hele starter forfra, alle tankerne, alle skænderierne, alle bekymringerne kommer igen. Jeg er bange for at miste dig, hver gang du pakker dine ting. Bange for at miste det vi har sammen. Får troen igen når du pakker ud, det går også godt indtil du skal ud af døren igen. Jeg ødelægger os og jeg ved det.

Den følelse! Den forbandede følelse! En tåre triller ned af min kind hver gang du ikke ser det, hver gang lyset slukkes, hver gang døren lukker i. Hvorfor kan jeg kun vise dig min negative side der beskylder? Den side der er såre dig, den side som ødelægger dig, den side der gang på gang giver dig tårer i øjnene. Hvorfor kan jeg ikke vise dig min positive side der fortryder? Den side der aldrig ville såre dig, den side der elsker dig uhæmmet, den side du viser mig. Jeg ødelægger os og jeg ved det.

Den følelse! Den forbandede følelse!...