Rikke har altid været god til alt hvad hun foretog sig. I skolen var hendes snit 12 og hun vidste altid hvad hun skulle sige af kloge ord. Folk klamrede sig op af hende, for smuk var hun også! Rikke vidste godt selv hun var smart og intelligent. Det var skam hellere ikke noget hun lagde skjul på. Hendes liv kørte på skinner, og hun havde det godtt. Hun var omringet af fantastiske venner, og sin lille kernefamilie som bestod af, far (Jasper), mor (Laila). De boede i en stor Villa, med en kæmpe have. Man kunne se udefra, at huset altid var velholdt. Vinduerne var altid pudset rene, og græsset var slået. Deres indkørsel var altid fri for ukrudt, og andre små sager. De havde en lille hund, Sigurd hed han. Han var den smukkeste hund, i byen. Rikke havde et rigtigt godt liv. Men en nat stoppede det brat. Rikke lå og sov, men vågnede af en panikslagen stemme. Det var hendes far. Han råbte, og skreg for bagefter at græde. Rikke stod op af sengen for at gå ud at se hvad der foregik. Rikkes far var helt fra den. Han kunne knap nok snakke. Hans stemme knækkede over. Men til sidst kom den sætning, den sætning som forandrede Rikkes liv forevigt - Rikke, din mor er død. Rikkes verden gik i stå. Det kunne ikke passe. Hun kunne langsomt fornemme en tung sten falde ned i hendes mave. Hun havde lyst til at skrige. Var dette sandt? Var det her virkeligt? Hendes øjne begyndte at stå i flæng, og ud kom alverdens tåre. Rikkes far stod bare og kiggede på hende, han viste ikke hvad han skulle stille op. De satte sig ind i bilen, og kørte op mod hospitalet hvor Laila lå. Der var blevet en tung stemning. Rikke husker turen derop, som den længste og mest modbydelig køretur hun nogensinde havde oplevet. Da de ankom, kom de ind i en stort rum, de gik hen til skranken. Der havde nok stået information - men ingen lagde mærke til det. Jasper spurgte damen bag det store glas vindue af en art, hvilken sal, Laila Hermansen lå på. Damen vente hovedet mod sin computer skærm, og begyndte at kigge. Pludselig vender damen hovedet tilbage igen og kigger underligt, "Laila Hermansen? Der ligger ingen her på sygehuset ved det navn"