Dagen, timen - tiden var kommet, de skulle mødes, han ventede de frodige læber, hendes røde læbestift og hendes frække snerrende look. Hjertebanken førte ham trippende frem og tilbage på de lange uslebne planker, han vidste hun ville være der hvert minut, hun var den eneste han elskede, hun var alene den han ville kærtegne, føre sin ru håndflade over hendes bløde bryster.
Det bankede på, tykke dråber af sved flød fra hans rynkende pande, han vidste ikke hvad skulle sige til hende, det eneste han vidste var, at han ville kysse hende, tage hendes tøj af og elske hende fuldt ud i sengen, på den bløde madras ville han vise hende sin ypperste hengivenhed.
Han åbnede døren i et tag.
"Hej" sagde hun.
"Hej Mor"
"Jeg har glædet mig til, at hygge med dig igen, min lille dreng."
De gik langsomt ind i soveværelset, hun tog hans bukser af og smed bæltet over mod døren, til badeværelset. Hun ville først i bad, inden de skulle lave noget. Han vidste, at han bare skulle adlyde hende.
Hun var hans mor, han vidste det bare, hun var så dejlig og så blød, han følte han blev genfødt hver eneste nat med hende i sin favn.
Hun kaldte på ham fra badeværelset, det førte ham straks ud af hans fraværende tankestrøm.
"My darling, hvorfor vil du så gerne have, at jeg skal være din mor? Det er jeg jo ikke."
"Nej, men min mor er død, jeg savner hende. Du har hendes blik, det stærke klare blik, der altid for mig til at adlyde."
Hun svarede ham ikke, hun fniste kun og steg ud af badet i en let bevægelse. Han vidste ikke hvad han skulle sige, men han fik følelsen af, at der alligevel manglede noget. En person, en som havde født og opdraget ham, han havde ikke lyst til noget mere, han gik bare, lukkede sig ude i køkkenet og satte sig ned og græd. Han hørte ikke hendes banken. Han tænkte kun på, at være med sin mor igen, øjnene opløstes i gråd og han forsvandt i sin søvn.