Lis sidder i vindueskarmen og kigger ud på haven, hun holder en bog i hånden... Bogen hedder "Jul i Gammelby", en af hendes yndlingsbøger. Hun knuger den til sig, alt imens hun betragter vinteren.
Fnugene falder yndefuldt og elegant, ét for ét. Hun har altid syntes, at de ligner stjerner, stjerner, der ønskede at besøge jorden. Og har hun ikke så ofte prøvet at tegne dem, jo, de er fascinerende, disse hvide stjerner.
Lis åbner bogens første side, idag er det d. 1 december, så hun kigger selvfølgelig på første side. Da hun var lille plejede hendes mor altid at læse højt fra bogen ... det gør hun ikke mere, hun mener, at Lis er blevet for stor til den slags! Lis smiler ved tanken, men hæfter sig så ved bogen igen.
Hun kører lige så stille, hånden hen over siden. Der er gemt så mange minder i denne bog, tænker hun. Hun læser de første linjer op, højt så alle kan høre det.. Herefter læser hun resten af kapitlet, inde i sig selv..
Da hun er færdig, lukker hun stilfærdigt bogen.. Hun ler højt, glæden ved at være opfyldt af juleminder, er næsten ikke til at bære.. Hun lægger bogen fra sig, rejser sig fra vindueskarmen, og går henimod sofabordet.
Udenfor sner' det stadig, hvid jul er noget af det bedste, tænker hun.
Da det endelig lykkes Lis, at hive de glade tanker væk fra sneen, rækker hun ud efter den røde hue.. Den har hendes far købt til hende. Hun mærker på ulden, huen er slidt efter efter det hyppige brug. Kvasten på toppen er ved at falde af, men lige nu, skænker Lis det ikke engang en tanke. Hun trækker hun ned om ørene, og retter lidt på det brune hår.
Endnu engang giver hun efter for glæden, ler højt.. Hun giver sig til at danse om det smukt pyntede juletræ, alt imens hun synger: "Hvid jul, hvid jul, i aften er det hvid jul.. Sneen falder, sneen falder, i aften er det hvid jul". Sangen var egentligt bare noget hun hurtigt havde fundet på, så hun endelig kunne give rigtigt udtryk for sin hvide juleglæde!!