De hvide skydedøre gik op. En kvinde med blond hår, der hang tilfældigt ned over de smalle skuldre, trådte ind. Hun var iført en blomstret kjole, og et par hvide ballerinaer. Hun kiggede søgende rundt, og fandt endelig en af de ledige plasticstole. Hun satte sig. Hendes blomstrede kjole lavede folder, og flød ud over stolen og hendes bare solbrune ben. Jeg kiggede med stjålne blikke over på hende. Hun sad let foroverbøjet, og holdt nu et blad hvilende på lårene, mellem sine slanke hænder. Hendes øjne rykkede sig fra sætning til sætning. Hun havde lange øjenvipper. Jeg trak omgående mit blik væk fra hende, da skydedørene igen blev åbnet. En mand med hastige skridt trådte ind. Hans hvide kittel flagrede om ham. ”Jens Frederiksen”, sagde han med en dyb stemme, og kiggede rundt i lokalet. En mand i tredverne trådte frem, og humpede over mod lægen. Han tog et let greb om ham, førte ham ind i et oplyst rum, og lukkede døren bag sig.
Viserne på uret der hang på den ellers tomme og hvide væg, viste ti minutter over tre. Nu måtte tiden snart være inde. Koldsveden begyndte langsomt at komme krybende frem i mine håndflader, så jeg kørte en hånd igennem mit roddede hår, for åt få koldsveden til at forsvinde. Jeg kneb øjnene i, og i et øjeblik var det kun visernes tikken og lyden af kvindens blad, der fyldte mine øre. Nervøst borede jeg mine negle ind i min håndflader, og prøvede desperat, at lade tanken om, at jeg som femogtyve sad og rystede af skræk over en skide læge..
Jeg slog øjnene op, og kvindens hvide kjole med blomsterne blændede mig nærmest. Jeg kunne pludselig høre skridt. En ny patient var kommet ind, med en hvid forbinding bundet om det ene håndled. Jeg skævede over mod kvinden igen med den blomstrede kjole. Hun sad stadig let foroverbøjet over sit blad. Tilsyneladende stadig opslugt af en tekst.
Endelig gik døren igen op, og en læge kom til syne. ”Simon Kruch”. Også han havde svært ved at udtale mit efternavn. Jeg rejste mig langsomt, og med let dirrende hænder og gik over mod ham. Fulgte med ham ud af de hvide skydedøre, og efterlod venteværelset. Efterlod kvinden med den blomstrede kjole bag mig.