Støvet bliver pludseligt rystet løst og svæver gennem luften. Det mentale og ikke mindst det fysiske. Lysstrålen der penetrerer rummet gennem den lille åbning er mærket af den mørke mands omrids. Skyggen på hans hat er forvredet og ond at se på, som den glider hen over det beskidte gulv. Alle er stoppet midt i bevægelsen. Bag ham kaster svingdørene sig frem og tilbage som i et forgæves forsøg på at slippe væk.
- Det var på tide.
En ensom mand ved baren kaster nakken tilbage og lader et shot whisky skylde støvet i munden væk.
- Jeg havde nær troet jeg skulle betale for den her.
Han signalerer mod flasken foran sig, uden at se på den mørke skikkelse. De to trætte svingdøre falder langsomt til ro og bliver en usandsynlig helhed i hinandens selskab igen. Stemningen i rummet er anspændt. En overvægtig mand med filtret skæg, knuger svedigt de kort han aldrig fik spillet.
- Øh. Det her har intet med os at gøre.
En tynd foroverbøjet mand forsøger at gøre sin stemme myndig.
- Hvis du træder til side, kan du gøre hvad …
Støvet bliver igen hvirvlet rundt i lokalet, da en kugleregn afbryder den tynde mand. Lokalet bliver med ét én stor forvirring mens gæsterne forsøger at gengælde den mørke fremmedes kugler. En eksplosion af larm, der bringer alle undtagen manden ved baren ud af deres frosne position skylder indover baren, og en efter en falder gæsterne besværet om på det beskidte gulv. Den overvægtige mand får endelig sin pistol fumlet frem og affyrer alle kuglerne mod døren. Han forsøger at få øje på den fremmede mand mens han fumler med patronerne.
- Fik jeg ham?
Han snurrer rundt, mens det lykkes ham at fumle et par patroner i pistolen og rulle tromlen på plads.
- Kan du se ham?
- Bag dig.
Før han kan reagere på stemmen fra baren lyder endnu et og han falder forover ned på gulvet.
Støvet lægger sig igen mens manden i baren tager endnu et shot. Den mørke skikkelse står ubevægeligt og iagttager hans ryggen.
- Den næste bliver din sidste.
Manden i baren trækker sig uvilkårligt sammen ved lyden af stemmen. Han hælder et shot op i et glas og skubber det hen ved siden af sig.
- Drik med mig.
- Nej!
Svaret bliver spyttet efter den gamle mands ryg og udsendt med et sådant had, at manden ved baren instinktivt rækker ud efter flasken. Med dirrende hånd hælder han whisky op i glasset.
- Han var også min bror.
Sætningen bliver hvisket og afsluttet med et sidste kast med nakken.
Denne gang sætter det høje knald ikke støvet i gang. Manden sidder et kort øjeblik stille inden hans krop langsomt glider ned og rammer gulvet med et ligegyldigt bump. Et øjeblik står den mørke mand ubevægeligt. Så tager han pludseligt glasset og næsten slynger de gyldne dråber ned i den tørre hals.
- Familie.
Så vender han sig og går.