Lugten af svovl hænger stadig i luften, og den grålige aske og de brændte kanter af gardiner får lejligheden til at ligne en mørk grotte. Som om der engang havde boet en stammefamilie i denne grotte, og nu havde jeg opdaget deres hjem. Her er så forladt. Jeg tror det mest er mig selv der udsender en sfære af forladthed. Jeg kneb en tåre da jeg skruede på den næsten afbrændte radio, for at se om den stadig virkede, og ganske rigtigt kunne jeg gennem de skrattende lyde høre Barack Obamas tiltrædelsestale. "Tonight, more Americans are out of work and more are working harder for less. More of you have lost your homes and even more are watching your home values plummet." Jeg skimmede med øjnene for den solstråle der sneg sig vej ind i stuen. Igår kunne jeg have ligget her på sofaen og indåndet mors stegte frikadeller fra køkkenet, men istedet blev jeg svimmel af den stigende mænge carbonmonooxid, og det næste jeg husker er at jeg ligger i en tjenestevogn og en høj mørk mand løber forbi mig med en brandslange. Drømmende lukker jeg øjnene igen og næste gang jeg vågner holder min mor om mine kinder. "Hvad sker der, mor?" spørger jeg som om jeg ikke havde en eneste anelse. "Der er sket en brandulykke, Laurids" svarer hun med dirrende stemme som om hun prøvede at skjule sin frustration. Mor lagde hånden på min skulder nu og den var varm som stegepanden, som hun netop for nogle timer siden havde stået med i hånden. "Katrine nåede det ikke. Døren til badeværelset gik i baglås. Jeg kunne ikke få vejret, så jeg løb fra ilden og ned på gaden." Mit hjerte nåede ikke engang at sætte sig i halsen, før den bankende fornemmelse gav mig kvalme og jeg brækkede mig ned i en affaldsspand på sygestuen. De brændende tårer begyndte at løbe ned af mine kinder og jeg så på min mor. Skete der ikke en evakuering af lejligheden? Hvorfor fik de ikke hende med? Hun er jo den yngste! Hvem skal jeg nu være den irriterende storebror for? Alt kørte rundt i mit hoved og jeg havde så ondt af min mor, som bare græd af smerte, og alligevel turde jeg lade disse ord løbe over mine læber: "Hvorfor kom du ud uden hende?"