Science fiction

Opgavebeskrivelse

Året er 2059. En helt almindelig dag. I en helt almindelig persons liv. Fortæl om en begivenhed, kedelig eller spændende, på netop denne dag. Afslør ikke for meget omkring tid og sted, lad det være op til læseren at gætte med.

Årh for pokker da også, bare endnu en af de dage hvor hun skulle være blevet i hylstret og sove videre. Men ingen points, intet til livets opretholdelse for hende og Junk. Hun måtte hellere få set på emnelisten og komme i sving. Junk stod allerede og ventede ude på den lille platform, han kendte rutinen lige så godt som hun. To spark og et klap for at få lugen til at åbne sig. Jo det gamle men velkendte skidt, trængte til en gevaldig tur på værkstedet. Nå, hun og Junk klarede som regel det meste selv, ved hjælp af antikt værktøj hun havde arvet fra en fjern forfader.

”Kom så Junk, du ved hvad du skal gøre.” Junk gik summede, klikkende og raslende hen til pulten. Han kunne også godt trænge til en solid overhaling, det meste kunne han dog selv holde ved lige men ikke alt. ”Nå Junk hvad synes du om emnet for i dag?” Han brummede et svar. ”Ikke dét emne? Spurgte hun. ”Junk vi er nødt til det, ellers har vi slet intet til noget som helst. Jeg nægter at sælge mit værktøj, selvom det vil give en masse points, det ved du udmærket godt.” Hun trykkede på startknappen. Fiiissthh…dunk…dunk…whossshhyy. Motoren var lige ved at gå i stå, hun bankede den ene næve ned på panelet, den anden hånd drejede kuglen rundt, mens hun samtidigt trampede hårdt i gulvet. Motoren begyndte at lyde som den skulle nu, men den kunne stadigt gå i stå. Motoren gik i højere og højere omdrejninger, pling, og de var startklar. ”Junk har du alle oplysningerne vi skal bruge?” Igen en brummen som svar, mens Junk pegede på et andet panel.

De tog afsted, hun styrede mens Junk lappede de steder han kunne, før de nåede bestemmelsesstedet. Det var et beskidt arbejde, men skulle gøres for flere end deres egen skyld. De nåede frem, jobbet blev klaret uden problemer, emnet blev samlet op og bundet fast med noget som hed ”Gaffatape”, igen noget af hendes arvede værktøj. Nu var det bare at komme helskindet hen til afleveringsstedet, og få indkasseret de velfortjente points. Senere ville hun søge efter de vigtigste reservedele så billigt som muligt, selv reparere skrotbunken og Junk. Tjah bare endnu en dag på jobbet, tænkte hun og gassede motoren op.

Skriv kommentar

Besvarelsen Emnet er publiceret 09/05-2011 18:25 af Lise Eva Kramer (Lille spejl) under skriveøvelsen Science fiction.
Version 1 - 09/05-2011 18:25
Besvarelsen er på 386 ord og lix-tallet er 29.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

11 år siden
#1 Tessa Bommer
Hej:)
Synes, det er lykkedes dig rigtig godt, ikke at afsløre meget omkring tid og sted. Jeg kom vidt omkring i mine tankebilleder, da jeg læste din tekst, og blev nysgerrig.

Tessa
11 år siden