I mørket så herregården ud som en fæstning, men i dagslys kunne man godt se, at der var lang tid siden gården havde huset herskabelige gæster. Væggene var slidte, og kunne definitivt trænge til lidt maling. Taget var skævt, flere af vinduerne var knuste, og der groede mose og alger både her og der. Men der var en lille herremand, der var rigtig så tilfreds med stedet. Han havde flyttet ind i det tomme hus, og fundet sig godt til rette. Efter at have kigget rundt i huset, havde han lavet sin egen hule inde i et skab, der hvor døren stod lidt åben. Herre gråspurv havde fået den bedste gave - han havde fundet sit hjem.
Når hjemmet så var ordnet færdig, var det tid for at tage på jagt efter en hustru. Alene kunne han da ikke bo i et sådan fornemt hus! Han fløj op til kanten af skabsdøren, hvor han sat og kigget rundt for at finde ud, hvor han så skulle flyve. Hvor var der de bedste muligheder, for at træffe den bedste lille gråspurve-dame?
Mens han sat i sine egne tanker, opdaget han en anden gråspurv han, som sat og kigget ret på han. Hvad var det for en lille frækkert? At bare komme ind her i hans nye territorie, måske ville han stjæle hans nye hjem? Herre gråspurv forsøgte at bruse lidt med fjæderene for at vise at han var en mægtig mand, men i samme øjeblik gjorde den anden det også! Alt hvad herre gråspurv gjorde, gjorde også den anden. Han fløj op i en lampe som hang fra loftet, men da forsvant den anden lille fyr. Godt, tænkte herre gråspurv, og var rigtig glad for at have overvundet den første udfordring. Han kunne jo ikke vide, at han blot havde set sig selv i et gammelt spejl.