"Jep, din far var en stor mand.
Større end de fleste. Selv her.
Hver søndag var en fest i byen, for når kirken ringede til samling, så var det sgu en begivenhed. Alle så til, når han gik ud på gaden, og alle var altid spændte, selvom alle vidste hvordan det ville ende.
Jeg vil altid huske hans måde at stå på, det sværger jeg.
Med hånden hængede sløvt over sin højre hofte, som en tålmodig fisker har stangen over den stille å, åh du skulle have set det, søde ven. Din far kiggede op på himlen, som var han i duel med selveste Gud! Men det var kirkeklokken på den anden side af byen, han sigtede på. Du kan nok ikke huske det,
men han ville ikke skyde før du stod ved hans side, og holdt ham i hånden.
Og han ramte den hver gang. Hver søndag, og folk jublede. Selv præsten bukkede, for derefter at føre sin flok indenfor.
For et menneske var det et fabelagtigt skud, men for en blind mand var det fandeme umuligt."

"Men vi husker også alle den der anden dag, og det er vel den du er interesseret i. Det er egentlig sjovt at tænke, at det faktisk startede med kunder herinde. Fire voldsomme og højtråbende mænd, som ville se ham. De ville se Balder skyde, sagde de. Eller de sagde faktisk Blinde Balder, og selvom det var en åbenlys joke, to b'er og alt mulig, så brugte vi den aldrig."

"Men de ville ikke bare have en opvisning, de røvhuller ville have et show, så de tog dig. De tog dig, de bragte dig op til kirketårnet og anbragte dig lige foran klokken. Og med riflerne dybt nede i kæben på os alle sammen, så var der ingen der sagde noget.
Og de bragte din far til stedet, hvorfra han skulle skyde. Han kendte legen, så han vidste hvor han skulle sigte hen.
Jeg kan sige dig, hele byen holdt vejret da han stod med sin revolver op mod klokken, eller faktisk op mod dig. Tænk at fortælle en blind mand, at han ville dø, hvis ikke han ramte klokken. De fortalte selvfølgelig ikke om dig, og om hvor du var, men han vidste det sgu, han vidste det!
Du var der jo ikke til at holde hans hånd.
Jeg vil fandeme aldrig glemme den måde han smilede, da han med vilje fyrede ved siden af tårnet, og han blev ved med at smile selv efter han faldt ned i støvet.
Jeg smilede fandeme også, især da jeg ved et "uheld" gav de fire svin gift i stedet for en omgang whiskey. Dem begravede vi bare ude bag ved, men din far; ham begravede vi ved en horizont, som ingen finder igen."

"Der er en grund til solen tager mod vest hver dag, min ven. Den vil finde de mænd, som din far, som skabte det her sted. Selv solen tror ikke på legenderne."

"Skål, min søde ven."