De går nu.
Hans skridt er langsomme og tøvende mod den næsten smeltede asfalt. Luften brænder fimrehår af. Han søger ind mod skyggen og køligheden indenfor. Det var for varmt at ligge sammenkrøllet af smerte på de skoldhede sten.
De er næsten nået ud til skovgrænsen nu.
Han kigger sløvt op på telefonen, der hænger på væggen. Så vender han langsomt, næsten modvilligt blikket mod jagtgeværet, som hænger i det åbne skab ved siden af telefonen. En af de brækkede knogler i foden giver efter, han ved ikke hvilken, og han stønner uvilkårligt.
De er allerede væk.
Han er en gammel, gammel mand. Han er for langsom. Irriteret ryster han på hovedet ad sig selv, og bevægelsen får et par dovne fluer til at flytte sig fra det klæbrige blod. De letter, summer et par gange rundt om hans hår og sætter sig til rette igen.
De er blevet alt for hurtige på det sidste.
Han har ikke længere tid til deres leg. Det må stoppe på et tidspunkt. Han strækker armen frem, ømmer sig lidt hvor en særligt spids skosnude har ramt en muskel, og griber fat om geværet. Dets vægt ville føles godt og trygt, hvis det ikke gjorde så forbandet ondt i de fingre, som blev vredet bagover lige før.
De kommer tilbage igen.
Han er sikker på at de kommer igen. Lige om lidt. Han fordriver ventetiden med at undgå at bevæge sig. Heden opsluger al lyd og al bevægelse, indtil alt bare er stille. Den bankende fornemmelse inde bag øjnene dominerer synsfeltet, indtil den også bliver tavs.
De er her.
Han tænkte jo nok at de ville komme tilbage for at se om han havde givet op. Han giver aldrig op. Han løfter besværligt jagtgeværet og sigter lemfældigt på den første, den bedste. Han regner med at kunne ramme et par stykker inden de kommer. De er jo så mange.
De falder og resten flygter.
Han klukker muntert for sig selv og giver sig til at stolpre ned ad vejen til de to unge, der ligger så fredeligt der og smelter ud over asfalten. Han er ked af at der er længe til jul. Så skulle familien ellers få julesteg at se. Men han er såret. Han kan ikke få dem lempet op i fryseren.
De går til spilde nu.