Fuldmånens sølvhvide skær skinner strålende i denne lyse nat. Den skinner ud over engene og genspejler sig i søens klare, mørke vand. Den lune luft og varmen fra det stadigt ulmende bål, holder festen i gang herude i nat. De ældre voksne og børnefamilierne tog hjem for et par timer siden, men vi unge holder natten kørende. Skyggerne i udkanten af skoven udgør et perfekt sted til at søge væk og finde alenetid, hvis man er til det, mens den åbne plads omkring bålet er udnævnt til dansegulv i aftnens anledning. For det meste er musikken, der strømmer ud af de medbragte højtalere, høj og med et klart beat, men lige nu er den stille og blød.
For os unge er det ikke bare den gamle festdag, der bliver fejret i aften, det er samtidig skoleårets snarlige afslutning, der pryder denne Sankt Hans aften. Jeg har danset så mine fødder er TRÆTTE for at sige det mildt, og for øjeblikket er jeg ikke til ”alenetid”, så jeg bruger de næste par minutter på at sidde med mit ansigt vendt mod varmen, mod det store bål. Jeg er ved at falde lidt hen da noget forandre sig i ilden. Jeg blinker et par gange, gnider mine øjne, så jeg faktisk kommer til at prikke mig selv i øjet med den grønlakkerede negl. Jeg kigger efter igen. Denne gang synes der ikke at være noget at se. Intet andet end flammernes rækken og strækken efter himlens stjerner. Kan jeg have taget fejl? Eller så jeg virkelig et par stærkt lysende grønne øjne stå frem i ildens røde lokker? Jeg gnider øjnene endnu en gang. Jeg må være træt, hvis jeg ligefrem ser syner. Jeg rejser mig fra jorden, og børster det løse græs af mig. Jeg vender ryggen til flammerne og skal lige til at gå over til mine venner for at sige at jeg smutter hjemad, da en fyr fanger mit blik. Eller rettere sagt: hans øjne fanger mit blik. Selvom han står et stykke fra mig, er jeg sikker på at det er de samme lysende grønne øjne, jeg mener netop at have skimtet i flammerne. Hvad skal det betyde?