Han kørte bilen roligt, hun havde tid til at betragte ham. Lange slanke hænder, der lå på rattet og skiftede gear, et langt smalt ansigt, der nu vendte sig mod hende, smilende.

”Hvad tænker du på?”spurgte han.

”Ikke noget” svarede hun og anstrengte sig for at kigge lige ud på kørebanen.

Han havde foreslået at køre til en festivalplads. Et sted med musik.

Det var lidt underligt at køre i bil med en fyr, som hun lige havde mødt - men alligevel ikke. Hun stolede på ham – og hun havde altid kunne stole på sine instinkter.

Nu drejede han bilen ind ad en grusvej, lidt længere ned kunne hun se et stort telt, og et andet bagved. Han parkerede bilen i en lang række af andre biler. De steg ud. Han låste dørene, mens hun stod på bakketoppen og så ud over landskabet. Den oplyste plads dernede, teltene.

Hun blev overvældet af en følelse af, at hun havde været her før. Eller andet sted, men med det samme syn: teltene, der lå dernede i dalen, fyren ved siden af sig.

Hun lukkede øjnene. Hørte lyden af heste, som langsomt travede ned ad skråningen, nærmede sig lejren, hvor en gruppe børn og unge kom dem i møde, råbende og glade. Han så smilede på sin ledsager, en høj slank fyr, der smilede tilbage. De nærmede sig lejren og mens én af drengene holdt hesten, steg han af. En kvinde kom løbende i mod og han tog hende i sin favn.

”Skal vi gå derned” hørte hun en stemme ved siden af sig. Hun åbnede øjnene, rystede billederne af sig.

”Gerne”, svarede hun.

Han rakte ud efter hendes hånd og sammen gik de ned ad skråningen, hen til teltet, hvor der nu var høj musik. Lyden af bassen rungede igennem natten. De kiggede lige indenfor. Men forlod stedet hurtigt igen. For meget støj. Hun så på ham fra siden. Havde han også mærket dette særlige bånd? Dette noget som var svært ved at fatte i ord.

De gik om på bagsiden hvor der stod en bænk, satte sig, og så på månen. De kunne ikke finde ord, men omfavnede blot hinanden. Et gensyn mellem to mennesker der ikke havde set hinanden før.