Der var 3 dage tilbage til jul. 3 lange, kedelige dage og det hjalp ikke på humøret at sneen svævede ned fra den grå himmel. Mest fordi han havde stuearrest og derfor ikke kunne komme ud til sine venner. Hvor var det uretfærdigt. Han var en nisse. Han burde vælte sig rundt i de massive snedriver derude, men nej. Hans far og mor var ligeglade med hans morskab. De ville meget hellere straffe ham for noget så latterligt som at drille katten. Ok han burde nok ikke have kommet den der krydderi i kattemaden, men hvor skulle han have vide fra at denne chili ville sende det dumme dyr på hospitalet? Hvorfor havde det dumme dyr da også spist sin mad så grådigt? Kunne hun ikke lugte det? Denne underlige krydderi? Åbenbart ikke, men han måtte indrømme, at det havde set skægt ud. Altså indtil det dumme dyr var tiltet og ikke rejste sig igen. Ja altså ... Han havde jo også kun gjort det, fordi den åndssvage kat havde spist alt hans risengrød, men det forstod hans forældre ikke. De sendte ham bare op på loftet og der sad han så og surmulede.
Han var en drillenisse. I ordet betydning endda, men hvad betød det når man var blevet adopteret af et hold kirkenisser? De var så fromme og rolige. Gjorde pinligt rent og sørgede for at pakke gaverne til menneskene i kirken nydeligt ind. Det var slet ikke ham. Han ville meget hellere ødelægge gaverne og bytte lidt rundt på dem. Spise risengrøden med fingrene og kaste den efter hunden. Han levede for at få sine venner til at grine, men det kostede ham altid stuearrest. De gav også alle de ting tilbage, som han havde snuppet.
Nu var det jo ikke som om, han ikke elskede sine forældre. Det gjorde han skam. Højt og han prøvede at opføre sig ordentligt. Jo jo det gjorde han skam. Han prøvede at spise pænt. Han prøvede at lade være med at dille hunden, jo også katten og ved hans død ... Han prøvede at rydde op efter sig. Han prøvede at være en god nisse, men for søren da. Han var en drillenisse. Ordet i sig selv havde en vis betydning og efter at have sat og kigget trist ned på sine legende venner, lyste hans lille ansigt op i et bredt smil. Der, ved siden af ham, stod de sidste kartofler fra høsten. De var lidt rynkede, men de passede perfekt i hans hånd og der kom hunden. Tja ... Hvem sagde det skulle være kedeligt at have stuearrest?