"Er du nu sikker på at dette er en god idé Janus?" Hviskede Lisbeth da de hånd i hånd gik gennem den halvmørke skov.
”Altså, min mormor har altid sagt, at hvis man har et problem skal man altid besøge troldkvinden i skoven ved Slåensø. Så det gør vi.”
Lisbeth lagde hånden på maven og sukkede. Hun kunne ikke få sig selv til at tænkte på det lille væsen som et problem. Hun tænkte hellere på det som en lille forhindring. De havde gået længe på det tidspunkt og hun begyndte at spekulere over om de mon var faret vild.
”Lisbeth..” Janus stoppede op, ”Jeg elsker dig. Men tiden er ikke til det nu. Vi er alt for unge. Barnet er ikke tjent med os som forældre. 18 år er for tidligt.” Han trak hende ind til sig og gav hende et kys.
”Janus, vi har snakket om det her! Jeg kan ikke få en abort! Tænk hvis jeg får en abort og så om fem, måske ti, år når jeg er klar så kan jeg ikke få børn. Det ville være forfærdeligt!” De begyndte at gå igen. Kort tid efter kunne de se hytten. Janus tøvede lidt inden han bankede på. Da de hørte skridt indefra, rykkede de lidt tættere sammen.

”Goddag Janus og Lisbeth. Hvad kan jeg gøre for jer?” En lille tætbygget dame med gråt hår kiggede smilende på dem. De stod helt lamslåede foran hende. Hvordan kendte hun deres navne?
”Goddag, fru øh… troldkvinde. Vi kommer for at få råd. Ser du, vi er i lidt af en knibe.” Sagde Janus mens han tog Lisbeth i hånden og gik indenfor da fruen bød det.
”Hun er gravid.” Troldkvinden nikkede og kløede sig i øret mens hun snakkede frem og tilbage med sig selv om en mulig løsning.
”Hvis pigen får en abort, får hun aldrig børn igen. Det mærker jeg. Nej, der er ikke andet for end at i må blive gift. Et såkaldt fornuftægteskab.”
De unge stirrede målløse på hende. Ægteskab?!
”Vi er da alt for unge til at blive gift.” Stammede Lisbeth, men den gamle kone himmelvendte bare sine øjne og begyndte at skubbe dem ud gennem døren.
”Jeg har en gryde til at stå i kog så i må hellere gå nu. Held og lykke med jeres bryllup. Hvad med at ønske jer en blender?”