Senere fik hun overblik over hvad der var sket den dag. Men lige nu gjorde spørgsmålene hende forvirret.
Senere grinede hun over betjentenes forvirring, da de ikke kunne få nogen form for anklage til at hænge sammen. Men nu -- nu følte hun frygt.
Ville der overhovedet komme et senere? Hvor mange år kunne man få for ikke at have kørt sine venner ned? Og hvilken betydning havde det, når en ustyrlig evne truede med at gøre hendes liv til et helvede?
Men "nu" bliver altid til "senere", og Chris opdagede til sin overraskelse, at hun var fri igen.
"Mor? Er du her? Er der nogen hjemme?"
Der blev svaret fra stuen, og Chris gik ind til sin mor, der også havde besøg af en kvinde, Chris ikke havde set før. En kvinde, der rejste sig med et sæt, og straks gik hen til Chris.
"Du har gaven?"
"Øh, jeg -- jeg mener, vi har vist ikke mødt hinanden før?"
"Du kan se fremtiden?"
"Fremtiden? Nej, det tror jeg ikke -- jeg mener, nogle gange siger jeg noget, men se? Og hvis det er det, du kalder en gave, så ... !"
"Der er ikke noget at være bange for. Jeg kan mærke, at du først lige har opdaget din gave. Den styrer dig. Du må lære at styre den. Og så vil du opdage, at ja, det er en byrde, men det er også en gave, der kan bringe ufattelig megen velsignelse ind i dine kæres liv."
Chris kastede et blik på sin mor, der med vidåbne øjne prøvede at følge med. Ikke nogen hjælp der.
"Hvis du taler om det, jeg tror du taler om, så har det ikke været nogen gave. Jeg er først lige kommet ud af fængslet, hvor jeg har tilbragt en uge, takket være min 'gave'." Nu rejste moderen sig også op, men Chris havde ikke tid til at stoppe. "Hvis du ved hvordan man slukker for det her, så vil jeg gerne vide det. Ellers har vi ikke noget at tale om."
Kvinden trådte det sidste skridt nærmere, og rakte ud efter hendes skuldre. Der var en utrolig ro i hendes ansigt, og en varme i hendes hænder. "Chris, jeg kan hjælpe dig. Vil du lade mig forsøge? Du kan fortryde når du vil, men lad mig i det mindste vise dig, hvad vi kan sammen."
Senere opdagede hun, at hun måtte have nikket.