Hvidt,lyst,uudholdeligt!
selv snorene der holder hende fast er klinisk hvide, og rene.
Stolen hun sidder på er hvid, hvid og kold mod hendes nøgne hud.
Hun har siddet der i lang tid, altid faktisk, noglegange mere bundet end andre, men altid på den samme kolde hvide stol, i det samme kolde hvide rum.
Nu skriger hun, for det hvide brænder hendes sorte hud.
Hun ved ikke at hun er sort, hun aner ikke at hendes hjerte er af kul, hun forstår det ikke, hun forstår ikke hvorfor hun ikke bare smelter sammen med det hvide, ligesom resten af verdenen gjorde det. hun forstår ikke hvorfor det hvide brænder hendes hud istedet for at kærtegne den.
for ingen spejle findes i det hvide, den sorte pige har aldrig set sig selv.
Hun skriger fortvivlelsen ud, men lyden dør hurtigt ud da den ikke kan finde noget hjerte at trænge ind i. tiden går, det gør den altid, selvom man ikke ved det eller kan se det så går den. og hun lærer efterhånden at skrige i sig selv.
båndene skærer i hendes nøgne hud, og sorte dråber flyder ud på det hvide.. hun er bange for det hvide, og hun både hader og elsker det. for hvad var der uden det? ingenting.
Det ved hun godt. Sommetider flyver der en sommerfugl forbi hende, med så smukke farver at det brænder i hendes øjne, noglegange flyver de så tæt på hende at hun kan mærke de silkebløde farver. de efterlader altid et lille spor af farve, som dog altid forsvinder tilbage til ingenting.
en dag - eller en nat - kom der en sommerfugl så mørk, at hun troede at den ville tage hende med væk fra alt det hvide... men da hun rækker ud efter den skærer den mørke farve hende, og hun bløder det sorte blod.
hendes sår er helt nu, og hun ved at hun er ved at visne.
Hun er så bange for det hele. hun har aldrig været så bange før, så tæt på døden, eller livet - det kan vel være det samme?
hun har mistet sin stemme, men alligevel synger hun, hendes ben er visnet bort men alligevel rejser hun sig op og bryder båndene, hendes øjne kan ikke se,men alligevel ser hun døren.
hun åbner det hvide, og træder ud i ingenting, eller alting - det kan vel være det samme?