Kongeegen øst for Oaktown, år 2748, om foråret.
Den store kongeeg stod stolt på den lille bakke i skoven. Ved siden af træet stod der en lille hytte med 2 rum, det ene var køkken/stue og det andet var et lille soveværelse. Der stod en stabel brænde op af den ene gavl til de kolde vintre. Ja det vil sige at det aldrig faldt ret meget sne og den blev højst liggende i en dag ad gangen. Sommeren kunne til gengæld blive rigtig varm, så man valgte, at gå inden døre midt på dagen.
Solen var ved at gå ned over skoven, hvilket altid fik ham til at smile. Selv når dagen havde været dårlig, så som i dag. Mennesker, tsk. Man måtte ikke slå dem ihjel og man kunne ikke leve sammen med dem. Hvorfor var han overhovedet her, hvor alle kom med krav? Ja, han boede dog ude i skoven for at få lov til at være i fred, men de blev ved med at komme med alle deres mærkelige små spørgsmål og krav. I dag havde dog været højdepunktet. Jarlen havde sendt sine skatteopkrævere efter ham, fordi han også skulle betale krigsskat. Hvilket pjat. Krigen var ovre på hovedlandet og alle med en smule omløb i hovedet vidste udmærket, at krigen ikke ville komme over på Ørkenøen.
For det første, var der ikke længere noget af værdi at kæmpe om der og for det andet havde de den farlige præstepest på øen. Ja det var altså hvad han kaldte den, de lokale kaldte den ørkenpesten, fordi den lille ørken på øen voksede ubarmhjerteligt hvert år og de smittede fik en form for små bylder der var fyldt af gul materie med nogle kalk stykker der kunne minde om sand fra ørkenen. Med den fart, som ørkenen udvidede sig med ville den nå den nordlige kant af skoven i løbet af de næste 20 år. Noget måtte der gøres, men han var jo bare en gammel mand der sad uden for sin hytte på bakken i skoven, hvor det store egetræ voksede. Det var snart 200 år gammelt og var vokset op på en lille kedelig ø, hvor der ikke var sket noget videre af betydning i de første 150 år.
De sidste 50 år havde dog været meget mere aktive, hvorfor sad han dog her og tænkte på træet.
Det ville jo alligevel ikke løse hans problem.