”God dag,” sagde han da jeg åbnede døren. Han var ikke alene. De var to. En hankøn, en hunkøn. Begge i uniform. Begge med pistoler.
”Ja,” sagde jeg tøvende. ”Er der noget?”
”Vi søger Tonni Nielsen,” sagde kvinden. ”Er det dig?”
Jeg fik dårlig samvittighed med det samme. Som vi alle sammen gør når politiet anråber en. Selv om jeg ikke havde gjort noget. Eller i det mindste ikke troet at jeg havde gjort noget.
”Ja,” svarede jeg. ”det er mig.”
”Må vi komme indenfor?” spurgte kvinden. Jeg nikkede og åbnede døren helt. De marcherede ind og videre til stuen som jeg pegede imod. Uden at spørge satte de sig i sofaen.
”Kaffe?” spurgte jeg
”Nej tak,” svarede kvinden.
”Øhhhh, hvad kan jeg så gøre for politiet?” spurgte jeg
”Det drejer sig om en sag. Men først skal jeg lige høre om du har en bror?” Nu var det manden der lagde ud.
”En bror? Ja, det har jeg da. En tvillingbror faktisk. Men det er mange år siden jeg har set ham. Ham tog ”over there” for at prøve lykken for mange år siden. Jeg har faktisk ikke hørt fra ham i over 30 år. Hvorfor?”
”Din tvillingbror. Han hedder Georg Nielsen?”
”Ja,” sagde jeg, nu lettere irriteret. ”Georg er min tvillingbror, men som sagt har jeg ikke set ham i mange år. Hvad drejer der her sig om? Har han gjort noget? Og hvis han har, hvorfor kommer i til mig?”
”Faktisk, ” sagde kvinden nu, ”Drejer det sig om en arve sag. Din broder dødede for et par måneder siden. Han havde lige betalt sin forsikringspræmie. Han har efterladt sig 74 millioner. Dollars altså. Tilsyneladende er du hans eneste arving, da han aldrig giftede sig eller fik nogle børn. Så vi skal bede dig komme med på stationen, og medbringe dit pas eller andet billedlegitimation. Så kan vi ordne sagen og sende besked til myndighederne i USA at vi har fundet dig.
74 millioner dollars? Mig? Som aldrig har haft en klink? Jeg slugte hårdt. Det sortnede for øjnede af mig og jeg faldt omkuld.
”Hold da helt kæft” sagde han et par minutter senere. ”Det er da sikkert et chok at få at vide du har tabt en bror og arvede 74 millioner dollars. Men ligefrem at dø af luftmangle på grund af det…”
”Ja,” sagde hun. ”Gid det havde været mig der arvede:”