Tingelingelater. Tingelingelater. Tingelingelater.
Melodien blev siddende i hovedet på ham længe efter at lille Alfreds spilledåse var gået i stå. Det løb ham koldt ned ad ryggen, mens han forsøgte at få melodien til i det mindste at fortsætte længere end de første seks toner. Den lille melodi gav ham kvalme. Nu trådte han ud af huset og håbede, at børnesangen ville stoppe, som når spilledåsen ikke var trukket længere op. Tingelingelater.
I et af de gamle bøgetræer ved kanten af fortovet sad der en gråspurv og stirrede anklagende på ham. Den åbnede næbbet, og han hørte tydeligt tonerne fra børnesangen igen. Han måtte være blevet vanvittig. Som om gråspurve plejede at synge børnesange. Tingelingelater.
Nede på hjørnet kunne han se en flok præ-teens på deres skateboards komme flyvende imod ham. Han overvejede at træde til side, men han tog sig i det. Han var en voksen mand, og de havde ingen ret til at flintre af sted på fortovet. De gled ud på fortovskanten og lavede en eller form for hop, idet de kørte forbi. De snakkede og grinede, og en af dem vendte sig om mod ham. Han råbte drillende: Tingelingelater.
Bussen var selvfølgelig for sent på den. Han havde tit tænkt på, at han kunne sætte sit ur efter dens manglende præcision, men han havde aldrig taget sig sammen. Endelig hvinede det gamle maskineri ind over asfalten. Bremserne hylede til ham, idet bussen holdt stille. Tingelingelater.
Tingelingelater. Tingelingelater. Tingelingelater.
Politibilen kom, før han havde ventet den. Betjenten gik igennem bussen og bad passagererne om at forholde sig i ro. Hun så ned i sine papirer et kort øjeblik og pegede så på ham. ”Vil du være venlig at komme med udenfor?” Han rejste sig og fulgte villigt med. Det havde nok også i længden været svært at bortforklare blodet fra den dumme unge.
Tingelingelater. Tingelingelater. Tingelingelater.