Dengang farmor levede, foregik alt efter farmors dirigentstok. Det indebar, at man boede i Søllerød, eller til nød Gammel Holte, når nu Fyn var en umulighed. Det med Fyn - og den minimale slægtsgård - gjorde nu ikke så meget, når man var blevet opgraderet til direktørfrue i Søllerød.
Toget gik jævnligt til København. Farmor kunne uhæmmet brede sig på de dyre sæder, første klasse naturligvis, og stolt vise sin ræv frem. Første gang jeg hørte om ræven, blev jeg skrækslagen, indtil min far grinede og sagde, at den havde været død i mange år.
En død ræv? Den forstod jeg slet ikke. Far grinede stadig og hentede fotoalbummet:
"Her har du ræven. Rundt om halsen."
Jeg kan stadig huske mine lungers gispende åndedræt. Hun havde sgu en ræv om halsen. En død ræv. Hvor klamt. Det så ud som om den bed sig selv i halen.
Farmor kaldte mig for Tudse. Hun syntes måske jeg var grim, selvom jeg lignede min smukke mor. Når vi spiste, styrede farmor det hele. Ingen måtte rejse sig før alle havde spist op, og alle skulle spise noget. Ingen pardon her. På tegn fra farmor skulle vi i kor sige:
"Tak for mad og velbekomme." Først da kunne vi gå fra borde, når farmor, som den første naturligvis, havde rejst sig. Jeg husker tydeligt en aften, hvor jeg afbrød hende og sagde:
"Gid du var død!"
Farmor grinede blot: "Jeg dør aldrig, men skulle det ske, vil jeg holde øje med jer oppe fra Guds rige. Jeg skylder at min familie opdrages korrekt."
Farmor blev 98 år, men enten havnede hun ikke i himmerige, eller også havde hun opgivet, tænkte jeg, indtil der kom brev fra den lokale folkemindesamling:
"Kære Tudse. Du inviteres hermed til at besøge min udstilling. Jeg har sørget for at alle mine ideer har overlevet. De vil stå til rådighed for dig resten af livet, så du kan lære de nødvendige manerer."
Jeg smilede:
"Stakkels farmor. Du nåede vist aldrig at lære om gener. At du er på folkemindesamlingen, er næsten som at være på plejehjem. Jeg bestemmer selv hvor meget du skal påvirke mig. Desuden er fortiden ikke det samme som nutiden. Men jeg vil da gerne besøge dit kulturelle plejehjem. Du er forresten i weekendavisen, en kæmpeoverskrift - i datid! - kære farmor."
Dengang farmor levede.