"Det var Satans," udbrød Peter. Han havde aldrig før set så flot en figur. I hvert fald ikke en der lå på stranden en sommeraften.
"Sikke nogle store bryster hun har," udbrød Peters kammerat, Michael.
Peter tyssede på ham og så sig omkring. Stranden var øde.
"Hendes øjne lyser som safirer," henåndede Michael. Han havde samlet figuren op og holdt den frem.
Kammeraterne stirrede på hinanden. Så stillede de sig tæt sammen og så på figuren. Den var gylden og da Peter prøvende bed i den, var den blød.
"Det må være guld," udbrød de i kor.
"Jeg kender en, der kan smelte hende om," sagde Michael.
"Det er jo ikke vores," tøvede Michael, men tænkte allerede på de mange penge, han måske kunne få.
En time senere stod de i en gammel smedie og så flammerne, der dansende og spruttende fik den nu øjenløse figur i formen til at smelte.
Ægte guld.
Peter stod med ædelstenene på sin håndflade. Drømmende stirrede han ind i flammerne. Han så en ny bil. Skinnende rød, nylakeret og med flammer på siderne. Den kunne overhale alle andre biler, og den spandt som en kat, når den kørte.Der var et megastort stereoanlæg i den og sædderne var med ægte læder. Det kunne han se, for nu havde drømmen trukket ham helt ind i bilen.Han smilede til Lone, for hun var der også. Hun var i smart tøj, og havde håret sat op, så hun lignede en model. Nu så hun ud sådan som han kunne lide det. Og da hun åbnede munden var det ikke for at kværne løs om, at han havde lovet at skrælle kartofler.
Storsmilende fortsatte han gennem ilden. Han var rig. Og hvorfor egentlig dele med Michael.Han måtte få ham af vejen.
Vejen?
Han kørte virkelig på en vej.
Der var flammer på begge sider. Høje som bjerge.
Peter skreg og slap rattet. Bilen susede bare videre.Han svedte. Nej, han kogte.Der var alt for varmt i den her møgbil og han fik røg i ansigtet.
Tyk sort røg. Han måtte ud.
Hostende og halvkvalt tumlede han ud og stavrede frem mod, hvad der virkede som et hul mellem flammer og røg.
Der ventede Michael på ham.
"Hvad var det for en figur?" gispede han.
MIchael stirrede på ham med rædsel, og kvækkede hæst:
"Det var Satans!"