Det er på disse kolde og mørke vinteraftener lige inden jeg skal til at sove, det er værst. Selvom jeg har haft en god dag, vælter følelsen af ensomhed over mig, og det skrantende håb om at finde hende lægger sig som en knude af frygt i brystet og tårerne stimler tungt sammen bag øjenlågene og føles levende - selvom de aldrig triller over kinderne.
Det er lørdag aften. Jeg sidder og keder mig på trods af, at jeg har glædet mig til, for en gangs skyld at slappe af og se lidt flimmer. Jeg tænker længe over det og er lige ved at blive hjemme, inden jeg i et sekund af impulsiv beslutningskraft slukker fjernsynet og rejser mig for at springe i bad og gøre mig klar til at tage ind til Gaden.
I badet, som vandet driver over mit ansigt, tænker jeg på ordsprogsklicheen - du mister hundrede procent af de chancer du ikke tager - hvilket gyder olie i den ellers allerede flakkende ild og pludselig føler jeg mig opmuntret og motiveret. Det er i aften jeg skal finde hende tænker jeg og smiler bredt.
Jeg går ind på EMMA, det nye sted – musikken er høj. Den første pige jeg genert siger hej til kigger ned af mig som om jeg er idiot, vender sig og går. Mit hjerte banker. Jeg drikker og fortsætter min jagt med mit nu lidt flossede håb mere eller mindre i behold.
Jeg kigger ud over dansegulvet og kan på en gang mærke en kold væske smidt på min ryg lige inden stanken af lakrids fra en cocktail når mine næsebor. Jeg vender mig og en pige griner mig højlydt op i fjæset og siger ”ej, undskyld” tydeligvis uden anger eller skam. Jeg når lige at sende hende et irriteret blik inden jeg bliver grebet hårdt i nakken og vendt om af en muskuløs bodybuildertype. ”Generer ham her dig?” spørger han henvendt til pigen. Frygt – tingene forekommer efterhånden tågede.
Jeg mærker vinden imod mit ansigt.
Jeg er fuld.
Jeg kaster op.
Jeg sparker mine sko af og smider mig på sengen.
”Bip!, Bip!” Jeg åbner øjnene, mit hoved buldrer og min hals er tør som Sahara. Jeg snupper min telefon, det er en sms.
:”Heey Søde, du var godt nok fuld i går, hvordan har du det? Kan du huske vi snakkede i går? Knus.”
Det var Anna!