"Burde du ikke have valgt en kjole som var lidt mindre stram, Ulrika?"
Winnies spørgsmål ramte mig som et slag i ansigtet og jeg kunne mærke rødmen stige op fra halsen, brede sig over mine kinder og ud i mine ører.
"Øh.." stammede jeg, "jeg kan egentlig godt lide den her kjole som den er." Jeg kiggede ned i bordet og trak lidt i duen som havde fået et fold. Der var helt stille omkring bordet.
"Nå.." Var Winnies svar, og inden nogen kunne nå at sige mere kom en sevitrice og nu var desserten altså serveret. Jeg gik op til tag-selv bordet og tog lidt kage, nogle småkager og lidt frugt. Jeg bemærkede med et halvt øje at de fleste kvinder stod og stirrede misbilligende på mig.
Dorthes stemme trængte igennem småsnakken omkring dessertbordet:
"Ulrika, burde du ikke slappe lidt af med alt den kage?" Igen en mening om hvad jeg burde.
"Jo det burde jeg måske," var det eneste svar jeg kunne komme i tanker om og med tårer i øjnene smed jeg min paptallerken ud og tog en ny, denne gang kun med frugt på.

Da jeg kom tilbage til mit bord kiggede de tilfreds på min tallerken. "Gad vide hvordan de reagerer hvis jeg fortalte dem at jeg er gravid?" Jeg legede lidt med tanken da endnu et spørgsmål blev rettet mod mig:
"Hvad med dig Ulrika, har du fået dig en kærste?" Igen blev hvad der føltes som tusinde øjne rettet mod mig. Med rystende stemme svarede jeg at nej det havde jeg ikke, ikke endnu. Jeg smilede forsigtigt men alle kiggede bare alvorligt på mig.
"Måske ville det hjælpe hvis du tabte dig, Ullis?" Ditte havde altid kaldt mig Ullis.
"Du skulle måske begynde ved vægtkonsulenterne?" Bodil lød ganske tilfreds med sit eget forslag. Jeg kunne mærke en klump kæmpe sig op fra min mave og uden jeg vidste af det rejste jeg mig op og råbte:
"Gu' vil jeg ej på jeres skide slankekur! Jeg kan lide mig selv helt perfekt som jeg er! Desuden kan det umuligt være sundt at være på slankekur når man er gravid?! Ja nemlig, mænd afskyer mig ikke så meget som i tror, og selv gør! Så i kan bare stikke alle jeres ih så gode råd skråt op!" Nu strømmede tårerne ned af mine kinder og jeg stormede ud af døren, efterlod en rigtig lortefamilie. Lortefødselsdag!