Science fiction

Opgavebeskrivelse

Året er 2059. En helt almindelig dag. I en helt almindelig persons liv. Fortæl om en begivenhed, kedelig eller spændende, på netop denne dag. Afslør ikke for meget omkring tid og sted, lad det være op til læseren at gætte med.

Hun trådte ud på det isglatte fortov og støttede sig tungt til stakittet, for ikke at falde på halen. Hun så sig tilbage over skulderen og vinkede farvel til Martin, som så efter hende fra bag glasset. Han vinkede igen og forsvandt så ind i stuens mørke. Aster fortsatte ned igennem gaden med langsomme skridt. Det blev snart mørkt og med mørket kom kulden. Hun skuttede sig i sin isolerede frakke og så ned på energimåleren. Der var rigeligt. Hun kunne sagtens nå frem og tilbage uden at komme til, at fryse for meget. Over hende begyndte gadebelysningen at blinke og summe og snart var hele gaden badet i et gulligt lys. Flere steder begyndte folk, at komme hjem fra arbejde. Hun vinkede en venlig hilsen til Lukas, som trak op i sin indkørsel foran hende, inden hun fortsatte forbi.
"God arbejdslyst!" råbte han efter hende, da han var steget ud af den lille SDC (sun driven car). Hun vinkede igen, men denne gang over skulderen, for at holde blikket på isen under fødderne. Visse steder kunne man stadig skimte de grå sten i fortovet under isen, men det var flere år siden man havde kunnet se dem rigtigt. Fem år med vinter og de mente to mere var i vente. Hun sukkede og gik ned i den sorte tunnel, hvis gab åbnede sig for hende som en stor fiskemund. Hun ventede ikke længe på toget, som sneg sig lydløst igennem det store netværk under jorden. Dette var endestationen; ikke mange steg på og færre steg af. Hun satte sig ind på et af de små sæder og tog sin Pod frem for at se lidt nyheder. Ikke det store var sket. Hun scrollede forbi alle de sædvanlige nyheder om krig, sult, død og ødelæggelse og gav sig i stedet til at læse en artikel om, hvordan man var begyndt at bygge huse af is visse steder, i en overbevisning om, at istiden aldrig ville stoppe. Hun rystede lidt på hovedet af de mennesker og pakkede sin Pod sammen igen, da toget trillede ind på stationen. Flere skulle af denne gang. Hun gik op imod verden igen, men i stedet for at følge strømmen drejede hun til venstre ned af en sidegang og fandt sin ID-chip frem og tændte for den. Således passerede hun en række skydedøre af glas og befandt sig snart i hospitalets kælder.

Skriv kommentar

Besvarelsen De grå sten under isen er publiceret 26/07-2009 10:27 af Johanne Rokkedrejer (johanne_rokkedrejer) under skriveøvelsen Science fiction.
Version 1 - 26/07-2009 10:27
Besvarelsen er på 396 ord og lix-tallet er 32.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

15 år siden
#1 Mathine Lotus Rasmussen (Mathine)
Pænt goddag.
En rigtig malankolsk beretning om, hvordan verden ser ud, rent globalt, om mange år.
Du er god til at holde den melankolske steming - jeg blev helt trist ;)

Du har et godt sprog og nogle gode metafor.
Men jeg savner i den grad afsnit, mine øjne blev meget trætte, og jeg tør slet ikke tænke på, hvor trætte de var blevet, hvis din fortælling havde været i novelle længde..

Alt i alt, tak for en god historie :)
15 år siden
15 år siden
#2 Mikala Rosenkilde (Mikala)
Du skriver godt, men taber mig, da der ruller en Sun Driven-bil op. Solen kan vel ikke være det foretrukne energimiddel i så kold en verden? - hvis dsolen en var så stærkt, var isen vel smeltet? Men fortorvene under isen er god. Giver gode billeder.
15 år siden
15 år siden
#3 Johanne Rokkedrejer (johanne_rokkedrejer)
Mange tak for jeres kommentarer. Dejligt med noget kritik :)
Solen forsvinder ikke helt, når det er vinter og der står jo ikke noget om at det er det foretrukne energimiddel. Derudover var min tanke 1) at det bare skulle være en anden energiform end fosilt brændstof og 2) at man har forfinet solcelleteknikken således at der kan udvindes energi af selv meget lidt sollys. Håber det giver bedre mening så.
15 år siden
15 år siden
#4 Benno
Den her fanger mig ikke - desværre.
15 år siden