Sidste torsdag besluttede jeg at holde en fest. Jeg trængte til det og ingen jeg kendte havde planer om det.Der var ingen mærkedage i sigte og efter nogen overvejelse besluttede jeg at invitere til fest under mottoet: "Fordi jeg endnu lever"
Alle kom, selv min kære gamle rødmossede og stivbenede onkel fra Hirtshals. Efter et varmt knus aflæste han alle vandrette flader og fandt den maltede whisky han søgte.
Det skulle være en gaveløs fest, men rummene blev fyldt med blomster og gaver. Der blev talt meget om gamle dage og alle havde noget godt at sige om mig og festen byggede sig mere og mere nostalgisk op. Senere gik alle halvplørede rundt og talte rørt om hvad de ville gøre hvis de ikke havde langt igen.
Dagen før var jeg kommet i et dilemma og vidste ikke om jeg skulle aflyse gildet, men rygtet om at min gamle onkel havde sat alt i værk for at komme til festen afholdt mig fra det. Pinligt var det men også lykkeligt. Lægerne havde meget overrasket fortalt at de ikke mere kunne se metastaserne og hvis min mobil ikke havde være flad var nyheden blevet spredt til alle inden for få minutter.
Festen var nu nået til et stadie som vi kan kalde betroelsernes paradis. Min nære veninde Susanne fortalte om engang hun næsten havde forført min forlovede, men havde valgt mig istedet. Med de problemer der der sidenhen opstod i det forhold sagde jeg at jeg ønskede at hun havde gjort det. Pludselig fyldtes hendes øjne med tårer. "Men så havde jeg jo mistet dig, det må også havde betydet noget for dig. Ikke". Da jeg ikke svarede hurtigt nok på hendes spørgsmål gik hun i selvsving og proklamerede at jeg var rask og at festen derfor var uden betydning.
Susanne har en temmelig kraftig og umusikalsk stemme, så der blev helt stille i alle rum. Inden al opmærksomhed blev rettet mod os lød der et skrig fra dagligstuen. Vi styrtede alle derind og der lå min onkel, ikke mere rødmosset men ligbleg og død.
Jeg håber at min onkel døde af glæde og ikke af chok, men til det sidste var han beskyttende overfor mig, for alles opmærksomhed blev rettet mod hans bortgang og at han døde i et godt selskab beruset af sin yndlingswhisky. Susanne holder jeg stadig meget af også selv om hun ikke tog min forlovede.