Kære brevkasse.

Jeg har brug for et godt råd. Min selvrespekt er … på det nærmeste smeltet væk.

Jeg figurerer på julepynt, bliver brugt som reklamefigur for kølende læskedrikke, firmaer anvender mig som varemærke.

Hvis dette skete for et menneske, ville alverdens magasiner og tv-stationer stå i kø for at få interviews og tilbyde at lave dokumentarprogrammer. Jeg ville kunne vælge og vrage mellem de mange forlag, der ville udgive min selvbiografi, både som illustreret luksusudgave og i en billigere paperback-version.

Men det gælder ikke for mig. Ingen respekterer mig. Der ligger ganske enkelt for mange af mine artsfæller rundt om på pejsestuegulve, til at jeg fremstår som mystisk eller farlig.

Først forsøgte man at udrydde mig ved at sulte mig ihjel. Da det ikke virkede, forsøgte man at
svede mig ud af min pels. Og indrømmet: Det er ved at være varmt. Men jeg er her endnu.

Desværre er varmen ved at gøre det umuligt for at komme rundt. Isen smelter væk under mine fødder, og hvad der ser ud som solid grund er pludselig en flydende isflage.

Uden is kommer det altså til at lyde fjollet at kalde sig en isbjørn.

Så kære brevkasse, hvad skal jeg gøre?

Mange hilsner
En fortvivlet isbjørn