Jeg forstår ikke hvordan det er endt sådan her. Jeg forstår ingenting.
Overalt er der fyldt med metal, teknologi, plastik, kunstige stoffer. Hvor fanden blev naturen af?
Jeg er måske bitter, men helt ærligt. Der er intet liv tilbage. Ikke så meget som en enkel blomst. Selvfølgelig har menneskerne udviklet maskiner til at trække vejret for dem. Fotosyntesen har de ikke brug for længere. Men hvor er de henne nu? Ha! De har udryddet sig selv. Selvfølgelig. Jeg så det komme, men jeg havde ikke regnet med at de ville ødelægge det for alle os andre.
Når jeg kigger mig omkring er der øde. Ja altså, bortset fra de nyeste maskiner, den nyeste teknologi og endda et par parkerede flyvende biler. Alt sammen skabt af de uduelige mennesker.
Er jeg den eneste overlevende? Jeg kan mærke hvordan giften de har skabt brænder i mine lunger. Jeg har ikke lang tid igen, jeg kan mærke det. Jeg hader dem, menneskerne. Hader dem så inderligt for at have ødelagt alt. Kan jeg overhovedet tillade mig at hade dem? Jeg ryster på hovedet. Selvfølgelig kan jeg det, jeg er anderledes nu.
Men alligevel..
Kan jeg overhovedet tillade mig at hade dem, når jeg i virkeligheden selv er en af dem?