Vi er mange, okay måske ikke så mange som vi kunne være. Vi vender tilbage samme sted år efter år for at yngle, få vores familier til at vokse, og give vores unger den bedste start.

Ja, det er vel hvad alle forældre ønsker for deres afkom, eller hvad?

Men det bliver sværere og sværere at finde plads til os alle, for der hvor vi har det bedst er der is og kulde, og den bliver mindre og mindre for hvert år. Det er menneskenes skyld, jeg ved det, for jeg har hørt fuglene der kommer rundt i hele verden, fortælle de mest uhylige beretninger om hvad de gør ved vores jord.
De sviner, og de ødelægger. Luften forurenes af CO2 udslip, fra biler, fly og en masse andre ting de ikke kan leve uden. Siger de, menneskene.
Olien løber ud i havene fordi der sker uheld, træerne fældes rundt i verden, og jeg kunne blive ved og ved.

Men så blir jeg ked af det. For min og mine kæres skyld, men også for menneske børnenes, de skal også leve på jorden og deres børn igen. Hvis der altså er nogen jord tilbage.

Isen smelter, du har nok set det på tv, hvodan vi pingviner kæmper for at overleve, kæmper for føden, og for at finde nye steder at yngle?

Hvis du ikke ved det, så er vi faktisk et af de dyr, der intet ondt gør i denne verden, så hvorfor gør i os ondt?

Jeg spørger bare.