Toget kørte langsomt ud fra perronen. Landskabet begyndte at langsomt at bevæge sig forbi hurtigere og hurtigere.
På trods af de store motorer i IC3 toget var lyden afdæmpet.

Han sad i sit sorte tøj, halsbåndet sad stramt om halsen, piggene strittede ud. De 2 numre for store Dr.Martens støvler virkede overdimentionerede på hans spinkle knoglebygning.
Den sorte t-shirt var prydet af cirklen med det store A, A for Anarkisme. Skindjakken gik til knæerne, var slidt på ærmer og albuer. Hanekammen stod flot op.
Job havde han ikke, hvorfor skulle han.?

Overfor sad han. I tweedjakke og ny pussede sko.. Skjorten var nystrøget Håret sat. En pæn mand i sin bedste alder. Han havde været kontorchef i næsten 35 år. Han elskede det job. Han var pensioneret nu, men befandt sig egentlig godt med at kunne bestemme over sin eget liv.

-Sikke da et vidunderligt vejr..
-Det er sgu da ikke til at holde ud, hold kæft jeg sveder.
-Det er da klart, du har jo kun sort tøj på og vinterstøvler, det tiltrækker jo solen. Den skindjakke må da også være ulidelig at have på i den her hede.
-Det handler om stil gamle, ikke noget du kender til. Han griner stille for sig selv.
-Ja hvis din stil er at ligne et spøgelse så er det jo dit valg. Den gamle tænkte, så bleg en ung mand, og så sort noget tøj, jo han ligner et spøgelse.
Som minutterne gik kom toget længere ud i landskabet, de sagde intet til hinanden. Pludseligt fik de øjenkontakt igen, ingen af dem kunne lade være med at smile til hinanden. Smilet nåede endda øjnene, jo smilet var ægte.
-Jeg hedder Jacob Bernstein, han rækker armen ud mod den unge.
-Henrik Nielsen hedder jeg, jeg er på vej til Visby, jeg skal til demonstration der.
-Jeg skal til konference, sjovt vi skal samme sted hen.
-Hvilken demonstration skal du til?
-Vi laver en moddemonstration mod en nynazisterne. Der er nogle idioter der hylder Rudolph Hess, og det har vi tænkt at spolere, at der er nogle der tror på nazismen er bare helt hen i vejret.
-Jeg kan ikke være mere enig, jeg husker hvor mange der havde mistet familie efter krigen, det var ikke en sjov tid, I min egen familie var der hele to familier der aldrig forlod Buchenwald, de andre rejste til Sverige i starten af krigen.