Jeg kommer ind i det samme lysegrønne lokale som sidste gang. Lader blikket feje hurtigt hen over inventaret og de andre personer der inde. Smiler kort til en ung kvinde, der ser i min retning. Hendes feberhede øjne møder mine, blot i få sekunder, så sænker hun sit blik igen. Jeg går hen til en ledig stol og sætter mig.
En ældre mand følger mig med øjnene, hen over læsebrillernes kant. Vi får øjenkontakt. Vrede og irritation lyser ud af de ellers klare blå øjne. Han vrisser muggent og flytter lidt uroligt på sig, inden han igen bliver fanget i sin bog.
Jeg ryster ganske let på hovedet, mens jeg skrubber mig tilrette i den endelig ret behagelige stol. En moder skæver til mig, mens hun omhyggeligt sørger for, at hendes lille søn ikke kommer for tæt på. Jeg sender hende et let smil, der ikke bliver gengældt med en hård stirren. Jeg kikker hen på lægens dør. Han ved jeg kommer i dag. Denne tid har ligget fast det sidste halve år. Det generer mig faktisk ret meget. Hver fjortende dag skal jeg igennem dette cirkus. Gad vide, hvilken sjov bemærkning lægen har i dag. Det undre mig, at han må give sådanne kommentarer til mig, når han ikke ligefrem må give en narkoman samme beskeder. Det gør mig vred, for jeg gør jo ikke ligefrem dette her for sjovskyld. Det er mest for min egen skyld, men da også for de andre mennesker i byen. Ville ind imellem ønske, at han mødte en anden som mig i en mørk gyde.
To af de andre var her også sidste gang. Begge holder et vågent øje med mig. Den ene en ældre dame, der sidder med et Billedblad fra sidste måned. Den anden, en ung mand, sidder og piller i de sting, som han fik sidste gang. Jeg kan se blodet pumpe i hans tindinger. Vi har øjenkontakt. Ham og mig. Jeg lader langsomt, og ret ubevidst, min tyngespids fugte mine tørrer læber. Han fjerner blikket.
Jeg lægger hovedet på skrå. Jeg er tørstig. Mit blik falder på kanden med vand, som står på et bord med plastikkopper. Jeg rynkede på næsen, vandet ville ikke slukke min tørst, det havde jeg skam lært. Døren går op og lægen nikker til mig. ”Når, så er det tid igen. Kom inden for, så vi undgår at du bider nogen.”