Jeg har god erfaring med betalæsning af digte - både at modtage den og at give den. Det er nogle andre ting man skal være opmærksom på end at betalæse gængse prosatekster, fx synes jeg, man skal være meget mere opmærksom på sprogbrug end man nødvendigvis behøver være i en prosatekst, fordi rytme og ordvalg er altafgørende for et digt, hvor der jo ikke altid er handling eller dialog til at holde teksten oppe på niveau.

Jeg har haft min faste betalæser til at betalæse nogle af mine digte til en kommende udgivelse og det har været både meget givende og lærerigt, hvor jeg især kan lære, hvordan mit sprog og mine billeder går ind hos en læser. Lige nu sidder jeg og venter på at høre tilbage fra en anden betalæser om en anden digtsamling jeg arbejder på - og det er jeg selvfølgelig spændt på, fordi jeg ikke kender hende og ikke ved, hvordan hun vil gå til det.

Men ja, min opfattelse er helt klart at betalæsning af digte kan lade sig gøre og kan gøre en tekst meget skarpere end den oprindeligt var.

Jeg har aldrig tænkt på det før. Men det handler vel om at digte er en slags anarki, hvor man selv vælger reglerne. Hvordan kan man da evaluere sprogbrugen, stavningen, stilen og dermed kvaliteten?

Det tror jeg godt man kan. Der findes objektive fejl også i poesi, der kan rettes og påpeges af andre læsere. En poet kan sagtens have glæde af andres kritik.