Tekstdebatter · Fortællerens rolle

4 svar
Senest opdateret 7 år siden · 3 bruger(e) deltager
7 år siden

Jeg bliver sommetider mødt med "det var dog forfærdeligt/eller glædeligt" det du har oplevet, når nogen har læst et digt eller en novelle.
Nogle læsere tror at alt er selvoplevet, men jeg har altid bestræbt mig på at holde min person udenfor. og jeg har det faktisk sådan at når jeg fornemmer en alt for selvcentreret synsvinkel i et skrevet digt eller fortælling er jeg meget på vagt.
Jeg har altid følt at kunsten ved en virkelig god tekst er en distance der tillader at man kan betragte og beskrive uden at ens personlige følelser løber af med en.
At skrive er at berette - altså at beskrive det man ser, oplever, men også det man tænker og ser i fantasien. Jeg har skrevet en hel novelle om en drøm og jeg kan jo sådan set ikke stå inde for andet end at det var en drøm og dermed inspirationskilden.
Jeg kan godt lide at fortælleren er "anonym" og altså blot er "kameraholderen" - og at historien i både digt og prosa er fortalt uden at den der fortæller blander sig.
Fortælleren skal mærkes men ikke indtage spotlightet.
Jeg skriver ikke digte af ulykkelighed, eller af forsmåethed eller af bitterhed. jeg skriver digte fordi ordene kommer til mig - eller en betragtning pludselig åbner sig og giver en mening jeg ellers ikke kunne formulere.
Men dybest set skriver jeg fordi jeg elsker det - ligesom at male et smukt billede. men et smukt billede kan godt have et grimt motiv - og det behøver så absolut ikke handle om MIG!

7 år siden
7 år siden

Det er en almindelig fejl mange laver i mødet med tekster: man tror uden videre det er forfatterens egen oplevelse.
Jeg kan godt lide, at du her fremlægger nogen tanker om fortællerens rolle. Det kan mange af os have brug for at gennemtænke, når vi skriver.

7 år siden
7 år siden

Irene Haffner

Det er underligt, jeg står for næsten det modsatte af dig, og dog synes jeg ikke de to synspunkter er uforenelige. Der er jo forskel på personligt og privat.

Jeg er ikke ekspert i noget som helst, bortset fra mig selv og mine erindringer og erfaringer, og så har jeg da en fantasi. Menneskene er jo sådan, at vi aldrig kan sætte os helt ud over os selv, vi må nødvendigvis opfatte alt gennem vore fem sanser, plus måske et par mere. Med dem samler vi oplevelser og indtryk, som så filtreres gennem vort sind, og det er det lager vi kan bruge af, når vi vil udtrykke os - som kunstner eller på anden måde.


Publikum er næppe særlig interesseret i mit privatliv, mit seksualliv, mit helbred, om forholdet til mine forældre, men det interesserer jo mig selv og jeg spekulerer over disse ting, og da kommer noget af det også med i hvad jeg skriver, ikke direkte, men min person vil altid ligge bag hvad jeg laver, ligegyldigt hvor abstrakt det ellers er.

Kåemer

7 år siden
7 år siden

Når jeg skriver er udgangspunktet jo mig selv - hvad jeg ser, oplever og tænker og gerne vil fortælle videre. Og det gør jeg så uden at sætte fokus på mig selv.
Som du selv skriver er der ikke mange der er interesseret i ens privatliv - men mere i det vi kan betragte som alment fælles, og som også udenforstående kan nikke genkendende til.
Så mon ikke vi er grundlæggende enig?
har læst et par tekster af dig. Du skriver blændende og personligt - men netop med den distance der gør at det fænger.
Jeg er ny her på fyldepennen, men ser allerede de ulykkelige kærligheds digte som krænger sjælen ud og egentlig er skrevet til en bestemt person og ikke til os andre.
Man henter mange ting, måske det hele, fra sit eget liv, eller krydrer med små personlige iagttagelser, men skulle man skrive mange bøger som professionel forfatter ville man nok blive nødt til at holde en vis distance til det man fortæller.

7 år siden
7 år siden

"Alle tænker kun på sig selv. Jeg er den eneste der tænker på mig." Gammel vittighed, men den kunne være navlebeskuerens valgsprog.

Jeg synes ikke jeg er særlig interessant, bortset fra at alle mennesker er det på hver deres måde, og så må jeg jo også være det.

Det er ikke pænt at tale om sig selv. Desværre har det den bivirkning, at de fleste har svært ved i det hele taget at tale om følelser. Mænd har det ry, men det gælder såmænd også kvinder. Så strømmer det over i mere eller mindre banale digte. Den er gal med balancen.

Kåemer

7 år siden

Besvar debattråd

Debatten Fortællerens rolle er startet 10/03-2017 18:18 af Irene Haffner og er placeret under Tekstdebatter.

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

6En mystisk kommentar
3 dage siden · Mons1957
4Sci-fi og engelsk
5 dage siden · Nocticanum
4Hjælp til publicering
17 dage siden · Brehmer
2Ord
22 dage siden · Arazi
1Gamle Myter
2 måneder, 6 dage siden · thejester
31Evolutions forskning.
2 måneder, 7 dage siden · thejester
10Sandhed
2 måneder, 7 dage siden · thejester
12Troen og kirken
2 måneder, 7 dage siden · thejester
31Kristendom
2 måneder, 7 dage siden · thejester
2Royalties for sange
2 måneder, 17 dage siden · Mons1957
524Kontraster
3 måneder, 5 dage siden · Savanti
35Racisme
4 måneder, 8 dage siden · thejester
15Dage med Ralf.
4 måneder, 25 dage siden · MollyTrine
27Dagens citat
4 måneder, 28 dage siden · Deadboy2
4Modtaget kommentarer
6 måneder, 12 dage siden · Rebecca Rahbek

Tekstdebatter

4Sci-fi og engelsk
5 dage siden · Nocticanum
4Digtteknikker: GAS-sætninger
8 måneder, 14 dage siden · Tungnemt
7Digtteknikker: undgå adjektiver
8 måneder, 14 dage siden · Tungnemt
0Astronautens Poetik
9 måneder, 6 dage siden · Tungnemt
4Hvor blev digtene af?
9 måneder, 10 dage siden · Tungnemt
5Dine største inspirationskilder?
9 måneder, 20 dage siden · AnsuLa
5Jeg er ny og vil gerne rigtigt i ga...
1 år, 2 måneder siden · Skriverkunstner
34Hvad inspirerer dig
1 år, 2 måneder siden · Skriverkunstner
4Til dem der skriver romaner...
1 år, 5 måneder siden · MollyTrine
3Redigering for nybegyndere
1 år, 8 måneder siden · Zofrost
9Kritik til tale
1 år, 11 måneder siden · Nicolas Jessen
8Hvor mange læser egentlig noveller ...
2 år siden · Henning Nørgård
2Definitionen på erotiske tekster
2 år siden · Nettish
9Hvornår har en begyndelse for meget...
2 år siden · Gandalflight
12Hvordan skriver man en musical?
2 år siden · Cath Brown