(Nedenstående skrevet mandag d. 27/8 på vej hjem i toget - uden internet, derfor har jeg først fået tid til at lægge det ind nu)

Så har jeg haft min første dag på studiet... Ja, altså introdagen, der er ikke noget rigtigt der er begyndt endnu... Ikke engang min studierabat på transport (uddannelseskort), så resten af august, betaler jeg næsten ligeså meget om dagen, som jeg kommer til at betale om måneden fra september.
Og så snakker jeg udenom. I dag har endnu engang mindet mig om på det allerkraftigste, hvor socialt hæmmet jeg er... Jeg ved godt at alle føler sig akavet lige i begyndelsen, det er ikke nemt at starte et nyt sted, og være helt alene blandt massevis af fremmede ansigter, men jeg kan bare mærke hvor svært det er for mig, og al den selvtillid og gå-på-mod, jeg har brugt det sidste halve år på at bygge op, er forsvundet som dug for solen...
Og rustur... I morgen... på min 30-årsfødselsdag... Jeg har ikke lyst til at tage af sted. Slet ikke efter rejsetidspunktet lige pludselig er rykket en time, så vi nu skal mødes kl 8 og ikke kl 9 - det medfører så, at jeg skal hjemmefra kl 05:15... senest (Det bliver så meget bedre, når jeg har en cykel på Odense banegård, og ikke skal stå og vente 10-15 minutter på en bus, der kører en kæmpe omvej... Plus at timerne først begynder kvart over, og ikke hel, som vi skal mødes i disse dage). Jeg synes det ville være så fantastisk, at bruge den næste uge på at bearbejde indtrykkene, og på at læse alt hvad jeg skal have læst til den første uge... Og det ville være rart at holde min 30-årsfødselsdag på dagen med min familie, i stedet for at forvise den til weekenden, og hvordan det så lige kan passe ind...
Men jeg tager afsted... Selvfølgelig gør jeg det... Jeg ved godt, at hvis jeg ikke får blandet mig den smule jeg kan nu, så får jeg aldrig taget mig sammen... Jeg har ingen ambitioner om at deltage i en masse festligheder og fredagsbar og jeg skal give dig... Jeg har jo en lang tur hjem og tre børn, og jeg er så meget over gennemsnitsalderen, at jeg ikke forestiller mig det er min sociale fremtid jeg skal bygge op ligesåvel som min karrieremæssige... Jeg vil bare godt kunne være der uden at føle mig udenfor... Derfor tager jeg rusturen med...
Nå, men jeg ankom ganske smertefrit til universitetet. Jeg havde taget en testtur for 1½ uge siden, så jeg havde nu heller ikke regnet med nogle problemer. Kom ind og fandt en plads. Sad der i 15 minutters tid, mens sæderne oppe og nede, foran og bagved langsomt blev fyldt op. Kiggede rundt, prøvede at skue efter jævnaldrende... Den sag blev dog afgjort af en lille "leg" vi blev udsat for: Stil jer op efter alder, de ældste nede bagved, de yngste oppe foran. Der er to der er ældre end mig... Og én der er lige et år (eller et halvt) yngre end mig... resten lå så, så vidt jeg forstod, fra 25 og ned til 20... (Jeg tror også jeg er den eneste af "de gamle" der tager med på introtur, men det må jeg så tage med). Vi skulle så dele os op efter det ene, det andet og det tredje, og fik talt overfladisk med et par stykker undervejs.
Så blev vi introduceret for lærere studievejleder osv. De virkede nu meget flinke allesammen. Så var der en halv times pause, hvor jeg endte med at bruge den ene halvdel på at gå og lede efter et toilet (det lykkedes også), kom tilbage, så en lille flok der sad ude foran vores lokale, og besluttede mig for at slå mig ned ved dem, i stedet for bare at sætte mig ind igen... De to af dem kendte hinanden i forvejen, og vi to der var tilovers forsøgte så at tale lidt med hinanden i de fem minutter der efterhånden kun var tilbage.
Så fik vi en rundvisning, og 15 minutter før min bus gik (ja altså den bus jeg havde tænkt mig at skulle med), havde jeg ikke troet vi ville blive færdige tids nok... Men det gjorde vi - jeg nåede endda forbi studiecenteret, og aflevere min ansøgning om kilometerpenge...
Så en medstuderende stige på bussen hjem i sidste øjeblik (en af dem der kendte en af de andre, da vi sad ude foran lokalet). Men jeg havde sat mig omme bagest, og hun så vist ikke mig, (før vi stod af igen), så jeg valgte at lade det blive ved det...
Og nu sidder jeg her og tænker FU** en lang tur hjem... Hvad tænkte jeg på..? Har kørt med det offentlige i 1½ time, og har tyve minutters togtransport endnu, og derefter 30-40 minutter i bil... Men jeg ved også godt, at jeg kunne være næsten ligeså ringe stillet havde det været i København (ikke hvis jeg kørte i bil, men kravet til bil var jo netop at jeg skulle komme ind i Odense)... For hvor ofte har jeg ikke oplevet at nå et tog for sent og så vente en time på Måløv station?? Eller at nå det rigtige tog, der så blev 7 minutter forsinket undervejs, så jeg lige akkurat missede min bus, og måtte vente en time på Måløv station...
Og jeg ved, at det bliver så meget lettere, når jeg har en cykel stående i Odense.
Skal hjem og spise hos mine forældre i aften (den gamle mandagsaftale er tilbage igen ovenpå en sommerferie) og skal lige huske at hente et sørøverkostume hos min venindes venindes forældre, der heldigvis bor i samme by som jeg. Tak til Facebook... Ellers havde jeg da aldrig skaffet et ordentligt kostume uden at punge ud... Det skal bruges på rusturen. Jeg håber virkelig det bliver en god tur... Håber jeg kan finde ud af at være lidt social (om ikke andet, så med lidt hjælp fra alkohol)...
Og jeg kommer hjem igen torsdag... Det går nok alt sammen...
Det skal nok blive sjovt...

Michala