Dagen jeg gav op
ToreB
7 år siden
Anden bog started
JesperSB
3 år siden
Jeg kunne også bare finde...
Kasper Lund ...
9 år siden
Min beskrivelse på livet
Shawn Cee (J...
9 år siden
Introduktion til mig
Anne Olsen (...
9 år siden
4 år føles som i går.
Jønsse
8 år siden
Katten ude af sækken
Suree Lio (L...
12 år siden
Driving home for Christma...
Camilla Rasm...
8 år siden
Markedspladsen.
Ruth Christe...
8 år siden
P's liv, en skriveproces ...
Camilla Rasm...
11 år siden
Titte bøhh
Racuelle Hei...
9 år siden
Jeg er blevet Morfar
Poul Brasch ...
8 år siden
Er kreativt værksteder me...
Simone Reinh...
1 år, 8 måneder siden
Jeg er ikke en slave - Ka...
Kasper Lund ...
8 år siden
Adhd pille som brille
reseptpennen
8 år siden
Godt Nytår
Hanna Fink (...
4 år siden
I mandags ringede Michelle´s far til hende, for at fortælle at der var en fra hans firma der havde påkørt, og slået en ung kvindelig cyklist ihjel. Han ville lige for at fortælle det, før at det muligvis kom i medierne, og hun måske var bange for at det var ham !!

I dag blev jeg så sendt til en af kollegierne i byen, da jeg ankommer står der en ung kvinde parat, hun åbner døren og sætter sig ind og siger så - Det er en sørgelig tur, men jeg er Norsk præst, og er her sammen med familien til den unge pige der mistede livet i mandags. Vi skal ud til ulykkestedet for at gøre et kort ophold, og så videre til en kirke bagefter !! Samtidig med at jeg snakkede med den unge kvinde, kørte en Norsk bil frem, og i løbet af kort tid var begge biler fyldt.
Vi kørte som sagt først ud til ulykkestedet og jeg må sige at jeg blev meget berørt, dels af den stemning der var i bilen, hvor jeg følte at jeg kunne mærke smerten og sorgen hos de efterladte, og så da jeg så hvordan den ene var mere opløst af gråd end den anden, måtte jeg også knibe en tårer, det var simpelthen så følelsesladede, at jeg kunne fornemme deres smerte på min egen krop.. Det var en meget stærk oplevelse. Men jeg fik mig samlet inden de kom tilbage, selv om at jeg måtte bide tænderne godt sammen..
Da den kvindelige præst betalte sagde hun - Familien har ondt af chaufføren, han må have det hårdt ! Så selv om at de havde mistet, var de i stand til at sende en tanke til chaufføren, det syndes jeg var flot. Jeg kørte derfra med en klump i halsen..
Jeg ringede straks til Michelle´s far. Ville vide hvordan chaufføren havde det ! Han fortalte, at chaufføren havde overset kvinden, men at han arbejdede videre som før.. Et eller andet sted troede han " Michelle´s far " at chaufføren prøvede at fortrænge det der var sket, enten det eller var han dummere end han troede !!
Jeg ved hvor hurtig at det kan gå galt i trafikken, og at det er blot et øjeblik uopmærksomhed, før at " skaden " er sket, men hvis jeg en dag skulle være uheldig at påkøre et andet menneske, tror jeg ikke at jeg vil være i stand til at køre med det samme, uanset om jeg har skylden eller ej !!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Så trist er publiceret 26/02-2004 18:10 af Turid Nielsen (Tasma).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.