Det blev en latenighter i går. Arbejdede til kl 03 i nat. Stod op kl. syv og arbejdede på projektet til kl 11. Var klar til at sende. Softwaren crasher. The program quit unexpectedly. The file may be damaged, do you want to open it anyway? OK. The program quit unexpectedly. Genstarter computer. Nada. Mayday mayday Google? Scroller, klikker, nada. #Twitterhjerne? Skriver mail til suspekt amerikansk softwarelivsline. For a 100 dollars we can save your corrupted file. Intet svar. Ringer til venner. Forsøger at åbne på iMac. Nada. Eksporterer til ti forskellige andre filformater. Nada. River et par totter hår ud. Trykker hårdere i tasterne. Klemmer Google hårdt som en citron. Ikke en dråbe anvendelig hjælp. Beder lidt til Gud – er der en Gud? Kniber næsten en tåre. Råber eder og forbandelser. Nada. Tyndslider ordet 'fuck'.

...

Æder to aspiriner og tager på kaffedate med min 'kære ven' Ommer. Laver hele lortet i en skrabet turboversion, har deadline kl 16. Når det lige. Sender skidtet med en pis-lort-øv-fornemmelse, pakket ind i gloser som "1. udkast", "mangler detaljering" osv. Kan endelig puste lidt ud. Men skal nu til at forberede mig til en jobsamtale i morgen kl 9 med en hjerne der er softwarekødklister. Og have skrevet en ansøgning. Skulle have været til spinning. Det ville sikkert gøre min stresskrampende zombiehånd godt. Nu ligger jeg her og skriver og tænker mest på at lukke mørdejsfolderne ned over min øjenæblekage.