Pible er lagt, der var ikke noget i fjernsynet, så jeg slukkede.
Nu kører Saybias første album i baggrunden, og jeg har tid til at tænke, igen.
Det er rart, rigtig rart, at have tid til mig igen, tid til at kede mig og til at tænke over tingene. For første gang i Pibles 15 månders lille liv. Men det er også forvirrende. For hvad er det egentlig jeg vil? Jeg vil være tilfreds, og glad, og jeg vil også have penge til at have det sjovt, og det kræver at man arbejder.
Jeg var til møde med min chef, hvor jeg fik taget emnet op omkring hans udmedling til mig inden ferien, og jeg havde misforstået og endda glemt hvad det egentlig var vi snakkede om, så det ar slet ikke så slemt alligevel...
Der er mange gode ting ved det job: Jeg kan gå og komme som jeg vil, altså møde tidligt og gå tidligt, jeg har gode kolleger og samarbejdspartnere, jeg lærer rigtig meget og jeg er helt pjattet med det internationale miljø, som jeg ville savne helt vildt ethvert andet sted.
Men....der er helt klart ting jeg vil give mig i kast med, ting, som skal blive en slags fritidsinteresse, og som jeg måske på et tidspunkt kan gøre til mit primære, eller et mix? Hvem ved?
Jeg vil gerne være vejleder, af én eller anden slags, holde foredrag - ikke dem hvor man står og fortæller at før var jeg fortabt, nu er jeg så og så smart og dygtig og har fundet guld for enden af regnbuen. Dem hader jeg. Jeg hader også selvhjælpsbøger. De får mig til at føle hvor uduelig jeg er, men alligevel har jeg en idé til én... Ikke én af dem, der beskriver forskellen på mænd og kvinder bla bla, men mere et slags værktøj, som folk kan bruge til at finde ud af ting: Hvem er jeg? Hvad kan jeg lide? Hvad vil jeg? Hvilken kæreste/hus/job vil jeg gerne have.
Jeg har selv skrevet ned på et papir, inden jeg mødte B, hvordan jeg ville have min kæreste, og det er skræmmende så godt det passer....
Hmmmm, der er sket en forandrig. Det er der altså... Normalt år jeg skriver her er jeg melankolsk og ked, har problemer med ét eller andet, men i dag er det bare tanker... Lidt kedeligt måske, men rigtig relevant for mig.
Den anden dag havde jeg også haft en rigtig lortedag. Jeg hader lortedage og bliver deprimeret over at have haft én, men mens jeg lå dér i sengen om aftenen og tænkte over min dag, slog det mig: "Det er sq da lang tid siden at jeg har haft sådan en dårlig dag...!" Så i stedet for at bekymre mig om det, kunne jeg faktisk trække på skulderen og sige "Nå...Der kommer en ny dag i morgen" Dejligt siger jeg bare...
Nå....nu vil jeg finde en neglelak og lakere negle - bare fordi jeg kan :)
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.