Jeg er igang med at læse bogen Min Mor Siger af Stine Pilgaard. Den er fantastisk. Det er længe - eller, det er ikke længe, men det er et stykke tid siden, jeg har læst noget så godt af en dansk forfatter. Hun skriver pragtfuldt. Og pludselig kunne jeg ikke læse mere, for det slog mig hvor ensom jeg i virkeligheden er. Jeg ryger alt for meget, spiser alt for meget, drikker alt for meget, og holder mig alt for meget indendøre. Folk skræmmer mig mere og mere dag for dag. Mænd vil ikke andet end at bruge mig som lolitadukke; jeg fik et yderst godt eksempel på det i mandags, hvor min ekskæreste var oppe på besøg hos mig. Vi sad og drak chai the (JA, jeg ved det godt), hvor han så pludselig udbryder; "må jeg godt sige noget seriøst?". "Ja", svarer jeg. "Der er nok noget i mig, som stadig savner dig". Jeg tager en slurk af theen og kigger på ham. "Det er sikkert bare fordi du er liderlig, N", siger jeg for sjov. Han tænker længe over det, og kigger mig så direkte i øjnene; "Ja".
Så jeg har besluttet mig for at blive aseksuel. Basta. Jeg er TRÆT af mænd, der ikke kan se bort fra fedmen og binde sig til mig. Jeg savner at skrive kærlighedsdigte, at overraske med en romantisk middag og bagefter senere på aftenen forsigtigt putte mig ind til een i min dobbeltseng. Generelt savner jeg alt for meget disse dage. Og jeg har ingen idé om hvordan jeg skal kunne overholde alle de løfter, jeg hele tiden giver mig selv; fra idag ryger du ikke mere. Fra idag går du en lang tur gennem byen hver aften, efter du har spist. Fra idag begynder du at slanke dig selv, så du med tiden kan blive smuk igen.
Fra idag begynder du at leve.
Jeg aner ikke hvordan.

Det var så langt lettere at være sindssyg. At have et sind, der alligevel var så fortabt, at dagene forsvandt som sand mellem eens fingre.

Og så savner jeg ham. Jeg savner dig, også selvom vi aldrig var sammen. Jeg savner dig, selvom alt hvad du siger og gør kun lægger op til et venskab, og jeg har så usigeligt svært ved at lade være med at være bange. Tænk, hvis jeg prøver at kysse dig. Tænk, hvis jeg endnu en gang bliver afvist og endnu en gang skal sidde sammen med venner og afsky mænd. Så forsvind, siger jeg uden at mene det, forsvind og tving mig til at slette alt hvad jeg kender ved dig, forsvind og lad mig svømme i et hav af fortabthed. Bare lige idag.