Det er en fucked up situation, jeg er havnet i. Eller, nej, det er faktisk ret simpelt, men jeg kan bare ikke tage skridtet. Jeg kan ikke tage ansvaret. Eller skylden. Eller skammen;
Jeg er stofmisbruger.

I nat er første gang, jeg står fast ved det. Igår fik jeg min 70-årige mor til at hulke ulykkeligt over telefonen.