Wonder Woman, ny lakeret ...
Racuelle Hei...
9 år siden
Hvalsang
Tine Sønder ...
11 år siden
Første kritik godt modta...
Bella Donals...
8 år siden
Ny Picanto
Peter
11 år siden
Spejle
Marie Martin...
11 år siden
Mere medicin tak
David Hansen...
8 måneder, 15 dage siden
Svampe
Halina Abram...
7 år siden
Drømme om kærlighed
Ace Burridge...
12 år siden
Årsdag
Mikala Rosen...
12 år siden
Begge to ramte plet
Kenneth Hvid...
3 måneder, 14 dage siden
Hvor blev mit af?
roed
11 år siden
Min første Fantasy novell...
JesperSB
3 år siden
Er du lesbisk
Jønsse
8 år siden
En slange i huset
Anastasia
12 år siden
Tiden
Zein Ali (Bi...
3 år siden
Velkommen til oversprings...
Michala Esch...
12 år siden
.... på tærsklen til 1. august. Måneden hvor verden vågner efter dens dvale i hængekøjen på en øde ø. Åh, hvorfor kan jeg ikke bare få en hund eller begynde at ryge. Det virker som de to ultimative undskyldninger for at komme i kontakt med nye og spændende mennesker. I stedet for er jeg sådan en, der ikke går udenfor en dør, uden min ipod med en eller anden fantasy-lydbog, der drypper ind i mine ører som en fedtet antibiotika mod al betændt og påtrængende omverden. Sådan går jeg rundt med mord i øjnene og ligner én, der helt uden grund kan finde på at kastrere små drenge eller bruge små babyer som biobrændsel. Jeg ved, at jeg har et udseende og en attitude som ofte er mindre indbydende end en rockerborg. Men for den kloge observant: blond betyder ikke dum, og dræberøjne betyder ikke mord. (husk på, dræbersnegle bare er invasive overspisende, over-reproduktive søde bløddyr. Og dræberbier i virkeligheden bare er dynamiske udgaver af brumbassen - de kan stadigvæk godt bare lide blomster.)

Hvis jeg ikke skal tvinges ud i at blive verdens sørgeligste udgave af en astmatisk ryger eller få en Hilton-agtig taskehund. Så skal jeg måske til at prøve at se lidt mere sårbar og hjælpeløs ud. Et ben i gips. Det vil måske hjælpe. Eller blive noget bedre til at spille dum. Det virker! Det prøvede jeg faktisk i lørdags, hvor jeg sagde et eller andet idiotisk (i en ingeniørs ører) om at faxe trådløst - det var på den der Queerfestival...... hvor de meget out-of-character havde både en kæmpemæssig fax/copy/printer maskine og en gennemtæsket Bridget Jones Diary paperback, der var i virkeligheden sådan et lille alter over ting som egentlig, konteksten taget i betragtning, virkede mere queer end alle queers, bondage, løse boller og hængepatter tilsammen.

T - The Super Straight Dude shamede mig for min trådløse bemærkning, og selvom jeg er typen, der selvpiner når jeg kommer til at sige noget dumt, så kapitulerede jeg slukøret denne gang.... hvilket udløste et godmodigt bjørnkram, sådan velmenende-T-trøster-tumbet-men-tiltrækkende-tøs-agtigt. Måske, hvis jeg havde fundet på flere stupide ting at sige?

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget rockerborg er publiceret 01/08-2011 00:14 af Tine Sønder (neon).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.