Kære Zoobraffe:)

Min plan gik ikke helt efter planen, Jeg mener, jeg hostede, hev efter vejret, nyste, lød som en barbermaskine fuldt af snot ... smed lidt næsespray og to kodier efter smerterne og feberen, ventede mig gennem telefonkøen og sagde "Goddag, det er..."

... og så var det en fuldkommen ukendt person! En ny læge, han må have overtaget praksis i løbet af de 1½ år jeg ikke har kigget forbi ... sådan akut, altså. Hende damen i receptionen var der åbenbart ikke i dag ...

Jeg suttede løs på en Strepsil, hankede op i min astmaspray og forklarede ...

Bla ... host ... bla ... ugevis! ... bla ... snot ... bla ... ugevis! ... Ondt bag øjnene ... blabla ... ugevis! Jeg har bihule med mere betændelse, harkede jeg frem.

Jeg opremsede pligtskyldigt alle de produkter jeg har købt og indtaget de seneste par uger, forklarede løs (gemte min ærgelse og diverse perfide kommentarer angående lægers "stavnsbinding").

Om jeg tidligere har haft hule-betændelser, spurgte han. Ja, ellers sad jeg jo ikke her og klogede mig i telefonen, raspede jeg højt gennem en dårlig linie. Så blev det lidt stille, Zoo ...

For at sige det lige ud, jeg lå vist temmelig meget i baghjul ...

Nu kommer det værste. Han havde en akut-tid tilovers klokken 11.20! Om jeg ikke lige kunne kigge forbi. Helt ærlig, Zoo, klokken var lidt i 9, regnen piskede ind på ruderne, og skoven lød som om det burde være forbudt at gå derude. Desuden skulle jeg komme en halv time for tidligt eller en halv for sent (F.. busser).Og hvad med min forberedte jeg-kan-altså-ikke-vente-en-uge tale. Spildte 10 minutters omtanke.

Jeg forklarede hvordan MIN læge plejer at gøre det og jeg ville ind til hende. At hun er rigtig sød (kan slet ikke forstå hun har fået sådan en kompagnon (turnus-tingest). At når jeg har hulebetændelser så passer det! Så får jeg nogle piller!

Han blev ved og ved, hun var overbooked. Jeg forklarede videre og foreslog penicillin. Han ville godt vide, hvorfor jeg ikke bare kom forbi. Jeg kunne ikke nå det, sagde jeg så.

Så gav han op. Spurgte efter cpr. og alt det der. Så var der et minuts stilstand. Jeg sad lidt og flyttede på kongen på mit bræt, jeg kan bedst lide sort. Og så ....

... selvfølgelig kan du da få penicillin. Du skal slet ikke tænke på det, altså hvis du ikke kan overskue det, jamen så skal du da ikke tage herned. Du ringer bare igen, hvis det ikke virker som forventet.

Hmmm....

Næste gang bruger jeg altså dit personnummer. Det ville have været en fair kamp.

Det er vist over to år siden, jeg sidst fik pencillin. så det er jo ikke ligesom en yndet sportsgren.

Håber jeg snart bliver mig selv ;)

Zebraffe

PS. Jeg har lidt dårlig samvittighed - af to årsager.