Nogle gange bliver dedikere mennesker liiiiiidt for dedikerede..

Han er afsted i min bil - skulle være hjemme så jeg kunne komme til træning - gæt hvad han havde glemt..

Flot..!

Han skulle have være her kl seks - kl et minut over var jeg sprut rasende - kl to min over vidste jeg godt, at han ikke ville komme..

Jeg har lagt kortene på bordet, og sagt at jeg gerne vil have lidt hjælp herhjemme, om han gider være her inden midnat..? Det burde være til at holde til..

Og så skal der lige løftes et par fingre eller ti - jeg orker ikke at gøre det hele heromkring - og slet ikke med opgave til langt op omkring ørene..

Principielt set kan det være ligemeget hvornår han er her - pointen er at han er sur om morgenen, så der gider jeg ikke skændes med ham - det er her om aftenen han har sin prime-time.. Så må vi jo bare tage den her..

Derudover har det bare været super nedtursdag.. Jeg har sovet rigtig elendigt på jobbet hos GC.. Ufatteligt hvad det kan gøre at flytte hovedpuden ned i den anden ende af sengen..

Jeg sidder på min stol og skriver opgave - hvilket jeg faktisk har gjort hele dagen, er rimelig stolt, og rimelig ærgerlig over at det tager så irriterende lang tid, og fryser og smågyser af træthed..

Køleskabet indeholder både snøfler og juice, og jeg gider ingenting..

Hvilket minder mig om, at jeg stadig mangler rosmarin, og helt sikkert burde hente mine briller..

For man bliver da meget mindre træt af at tage briller på og arbejde videre.. Det er da klart for enhver..

Ikke..?

Heldigvis har jeg fri i morgen..