Jeg skal aflevere opgave i morgeneftermiddag kl fire, og jeg sidder fast.

Nitte!

Skrev en fortvivlet sms til Teak om, at det var nu man burde have siddet hos ham i stedet, for så kunne man have tøffet en tur i kælderen, fået en krammer, og så kommet videre med opgaven..

Men uha nej!
Der kom et svar lige til kasketten:
"Mon ikke du overlever uden"

Hvad er nu det for nogen?! Gu' har jeg da ej lyst til at overleve uden, jeg ved da godt at jeg er nødt til det, men helt ærligt? Det var så langt fra det jeg gerne ville høre som noget overhovedet kunne være, men fair nok..

Mit "våben" i enhver diskussion eller konflikt fra nu af, og forudsat at det kan bruges i sammenhængen vil være: "Mon ikke du overlever uden.."

Han havde stadig ikke talt ud med Roomien.. Skovl! Ethvert forsvar af at han ikke skulle være konfliktsky er hermed trukket tilbage..! Og så er jeg komplet ligeglad med, at Teak netop havde dræbt sin computer og havde brug for Roomien til at redde situationen..

Jeg er indbegrebet af Frk. Suresen.. Stresset over rådden opgave og sur på manden.. Der skal ikke meget til for at udløse små anfald kan jeg mærke.. Enten af surhed, eller ked-af-det-hed.. Begge dele er lige fesent..

Æv for en afslutning på en dag altså!!