På vej ud..

Teak er underlig..
Fordi han ikke hænger efter mig som han plejer, kan ikke lokkes for, som han kunne før, og dog bliver jeg slæbt med både op til hans far i Holbæk - og overnatter hos hans mor i Hvidovre.. 

Jeg har spurgt ham ligeud, om jeg er på vej ud, fordi bilen snart er færdig.. 

Quasi har jeg ikke hørt fra hele dagen, tænker om han har fået kolde fødder også.. 

Det kunne da lige passe; det hele på én gang.. 

Er med søster og søsters veninde til Twilight maraton i Cinemaxx.. De første film har jeg set alt for mange gange før til, at jeg både kan koncentrere mig og holde mig vågen.. 

Det giver ALT for meget tid til at tænke.. 

Hvem har taget min ja-hat?

Ringede til Teak som ikke tog den.. Ringede til Quasi, som tog den, snakkede lidt, sagde hurtigt hej og løb igen.. Tror han er okay, men den fyringsrunde har vist taget tæppet under ham.. 

Ringede til Teak igen, som ringer tilbage om et par splitsekunder.. 
Tror jeg har ret der desværre.. Men hvorfor desværre egentlig? Jeg vil det jo selv.. Have den super praktiske fyr ud af min verden og hverdag..? Trygheden han giver mig, selvom vi ikke er sammen.. Jeg kan altid ringe til ham - det kører på lånt tid.. 

I den første film under maraton, blev jeg revet med på en tuder.. Måske er det hele ved at ramme - og ramle - nu først..?

Filmene er set. Har fulgt søster og veninde til toget.  Quasi og Teak sover antager jeg, de svarer i al fald ikke på beskeder. Hertil skal det siges, at jeg ikke har skrevet noget der bør svares prompte på. Har en fornemmelse af at Teak er ude i aften. Hos en dame. Den der med måske at skulle sige farvel inden længe.. Auch.. Hans tryghedsfaktor er afgjort større end jeg regnede med.. Afhængigheden af hans skills vejer tungere.. Det er ikke som jeg vil have et forhold skal være.. Der er ikke noget passion.. Kun en bundsolid, hverdagsagtig følelse af netop hverdag.. Kan stadig ikke regne ud hvorfor jeg bliver slæbt med rundt til hans forældre.. Måske er der en dybere mening, måske ikke..

Jeg kan mærke, at jeg er dårlig til at være alene.. Ikke alene hjemme, den klarer jeg fint, men alene i den forstand, at jeg mangler nogen til at holde mig oppe, af modsat køn måske.. Snutten hører jeg ikke fra.. Lille Løven er i Afrika.. Medic har travlt som sædvanlig.. Badminton har jeg skippet alt for længe.. Det ikke at have nogen.. Den er svær.. Bedste Ven har hjernerystelse, så der er også tavst.. 

Jeg savner......tja, jeg ved det ikke helt.. Noget? Opmærksomhed? Kan man leve på opmærksomhed? Jeg synes ikke jeg har travlt med at lede, mulighederne kommer bare helt af sig selv.. Jeg tager dem, vejer dem, prøver dem lidt af..? Hvis Qausi har pondus, er der afgjort mulighed at han kan vippe Teak af pinden.. Hjernen er til det.. Der er et potentiale, som man siger det.. Men jeg er overhovedet ikke all in.. Jo, vi hygger, vi snakker, det er rart.. Det er samtidig risikabelt, så tager det helt køligt med at lukke op for noget.. Et spørgsmål, en SMS af gangen.. 

I morgen skal jeg ud og fotografere hest.. Og til træning.. 

Fredag..?

Lørdag - badminton og galla..

Søndag? Who knows.. Who knows.. 

Trænger til at slappe af..