Onsdag den 12. september 2007 På kirkegården, afslag fra kommunen og mere

I går skulle jeg på kirkegården, men lige i det jeg gik ud af døren, smuttede Steffi (hunden) og jagtede gårdkatten Kalle, der var skræmt fra vid og sans, det lykkedes Else og mig at få Steffi’s opmærksomhed væk fra Kalle, så han kunne flygte ind af vinduet til stalden. Vi fik fat i Steffi og jeg lukkede hende ind og skældte hende ud. Lige nu sidder jeg og tænker på at jeg faktisk glemte alt det jeg havde lært til hvalpetræningen, ikke løbe efter hunden og ikke skælde ud. ÆV.

Nå, men jeg kom på kirkegården, hvor jeg ”snakkede” med Erling. Hans grav var ikke sunket ret meget, så jeg kan stadig ikke sætte en sten på, måske til foråret. Jeg fortalte ham om flytningen, og at jeg savnede ham. Jeg lagde roser til ham og liljer til min svoger der ligger ved siden af.

Så gik turen til Luna, hvor jeg skulle give nogle medarbejdere et lille minikursus i Frontpage, så de på et tidspunkt selv kan overtage deres hjemmeside. Jeg prøvede at lære dem lidt og fik en stor buket blomster og et kort med en kat på med tak for mit arbejde for radioen. Det var med blande følelser jeg med en knude i halsen sagde farvel til Radio Luna, tanken om at nu var den del af mit liv slut gjorde ondt. Resten af dagen gik roligt.

Så i dag, ventede vi spændt på svar fra kommunen om økonomisk hjælp til indskud og flytning, men vi får ikke en øre, vi fik nej, og jeg var vred. Kommunens begrundelse er at vi kan trække vores nuværende vært i boligretten, for så kan vi få lov til at blive boende til juni og så kan vi selv spare pengene op. Men jeg forklarede ham i telefonen, at vi fra 31. december jo ikke har noget varme, andet end et par brændeovne, fordi så bliver fyrrummet revet ned. Men det er lige meget, jeg var rasende og skældte ud for at lægge røret på til sidst. Mit hjerte hamrede, jeg græd og var helt færdig, men så kom min kloge søster og sagde, nu tager vi det roligt, for så må finde på noget andet. Det gjorde vi så, vi huggede en hæl og klippede en tå. Så det lykkedes os at skrabe de sidste penge sammen, men så bliver det også totalt økonomisk skrabet i de første måneder derover, og det bliver svært også at finde penge til olie, men nu må vi se. Flytte det gør vi i hvert fald. Vi kan heller ikke tåle at blive ved med at bo i dette fugtige sted, uden ordentlig varme.

Resten af dagen pakkede jeg og prøvede at lade være med at være stresset.