Hvis jeg kunne, ville jeg udslette menneskeheden i samme nu. Det tror jeg sgu.

Misforstå mig ikke, jeg holder virkeligt meget af dele af livet. Men hvis mennesket ikke snart tager sig sammen, så dræber vi ikke blot os selv, men alle dyr og mikrober, al natur, alt smukt i denne verden.
Åh gud, tilgiv mig, hvor lyder jeg melodramatisk! Men jeg synes faktisk ikke længere, mennesket fortjener at herske over jorden. Vi har aldrig haft den ret. Vi føler os hævet over alt andet levende, fordi vi er mere INTELLIGENTE - ja hurra, hvor ér vi dog intelligente; så vidt det har bragt os alle...
Så meget smukkere dyrenes samliv med naturen er, respekten for den om end det blot er instinkter. Er dét primitivt? At leve i pagt med naturen, at indgå i et kæmpe økosystem, som er med til at bevare denne fantastiske jord.
Ja undskyld sødsuppen, men det kan ikke rigtigt siges på andre måder. Ud fra dette synspunkt er mennesket den mest primitive art af alle. Kan man vise mere disrespekt for den jord der skabte os? Kan man være mere ignorant?? Og jeg skal da ikke gå hen og lyde som en ren misantrop, det er jo ligeså meget den måde vi behandler hinanden på. Det er kvalmende så mange krigsliderlige, materialistiske, kyniske svin, der findes.

Jeg tror sgu ikke, vi har hvad der kræves for at ændre den nuværende verdenstilstand. Vi er drejet ned af den forkerte vej for lang tid siden (beklager klichéen!!), og med mindre der sker noget virkeligt drastisk, så er det vist for sent at ændre udviklingen.

Hvis nu hele menneskeheden blev udryddet, så tænk på hvor mange liv der ville blive reddet. Eller snarere, hvor meget. Vores tid er ved at være ovre, men der er jo ikke nogen grund til at tage resten af jordens liv med i faldet. Hvis vi er væk, kan det være der er mulighed for at rette op på alle de skader vi har forvoldt.

Og ja, i princippet er det lige meget, for jorden bliver alligevel destrueret når solen engang dør ud. Og ja, i princippet er dette også ligegyldigt i forhold til universets udstrækning.

Men ****, hvor bliver jeg altså arrig over at se verden i forfald. Det afføder denne her fuldstændigt latterlige tanke, der lyder så naiv, umoden og idealistisk som noget kan være. Beklager denne omgang ordgylde, den viser nok mere end noget andet at jeg kun har levet 18 år. Men ud, det skulle det altså. Og bare rolig, det er ikke sådan at jeg fra mit amatørlaboratorium nede i kælderen planlægger at slippe en Ebola-pandemi løs…